Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Heunicke: Udsigt til solid EU-støtte til Femern


Heunicke: Udsigt til solid EU-støtte til Femern

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Transportminister Magnus Heunicke er sikker på betragtelig EU-støtte til anlæggelsen af Femern-tunnelen til Tyskland.

Det er nu helt sikkert, at EU giver en pose penge i støtte til Femern-forbindelsen, fastslår transportminister Magnus Heunicke (S) efter et møde i Tyskland torsdag.

EU har aldrig haft så store beløb til transportinvesteringer, som tilfældet er i dette budgetår, og derfor er timingen af Femern-forbindelsen rigtig god, fordi det giver os mulighed for at få maksimal støtte til projektet, fortæller ministeren.

Femern-forbindelsen er en del af Skandinavien-Middelhavet-korridoren, eller nord-syd-korridoren som den også kaldes. I forbindelse med International Transport Forum har Magnus Heunicke torsdag været til møde i Leipzig med Pat Cox, der er koordinator for Skandinavien-Middelhavet-korridoren i TEN-T, EU-Kommissionens infrastrukturstøtteprogram.

Her blev det slået fast, at Femern er et af de to vigtigste af 24 forhåndsudpegede projekter på° nord-syd-korridoren, og for transportministeren står det nu helt klart, at vi kan regne med betragtelig EU-støtte til at grave os under havet til Tyskland.

»Vi har allerede fået støtte til projekteringen, men nu får vi også til selve anlægsfasen,« siger Magnus Heunicke.

Ministeren regner med, at det endelige budget og tilbud på udførelsen af opgaven kan fremlægges for Folketinget til december.

»Når den endelige ansøgning er sendt af sted fra Danmark, så skal den gennem Europa-Parlamentet, inden pengene kan bevilges,« fortæller han.

Ifølge Magnus Heunicke er der især to ting, EU lægger vægt på, når man placerer Femern-forbindelsen i toppen af prioriteringslisten.

»Projektet gør det meget nemmere at komme fra nord til syd over landegrænserne, og det giver blandt andet et kæmpe løft til jernbanen og godstransport. Og så er Femern også en grøn investering, fordi vi sparer CO2, når lastbilerne sparer 160 kilometer på motorvejen og der flyttes trafik fra vej til jernbane,« siger transportministeren.

Femern-tunnelen er planlagt til at være klar til brug i 2021. Det vurderes, at en fjerdel af trafikanterne vil være danske.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark