Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Uden mad og drikke...

Lea Andersen (i hvid T-shirt) er blandt de 50 frivillige, der i løbet af stafetten laver mad i madteltet.
Foto: Jacob Schultz

Uden mad og drikke...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I madteltet knokler frivillige under hele stafetten med at sørge for, at deltagerne i stafetten har "benzin" nok til at klare de gange omgange rundt i Damparken.

KLOKKEN 14.15: 500 portioner lasagne, 300 pitabrød, 1000 portioner suppe - fordelt på tre forskellige slags, smoothies, pandekager, 300 sandwich og så selvfølgelig også noget morgenmad og lidt andet.

Ja, der er nok af mad i stafettens døgnåbne Madbiks.

Malene Iskov, der er leder af madteltet, havde allerede inden stafetten med et kig på vejrudsigten forudset, at det i år nok ikke ville blive suppe og kaffe, der ville blive det mest populære, men derimod smoothies.

Og det var netop smoothies, som Lea Andersen var ved at lave, da JydskeVestkysten kom forbi madteltet.

Hun er en af de 50 frivillige, der i denne weekend sørger for, at der er mad i teltet, hvis man ikke har taget madpakke med hjemmefra.

- Det er første gang, jeg er med til Stafet for Livet, sagde hun med et stort smil, mens hun serverede to jordbærsmoothies.

I god form

- Her er en skøn stemning. Vejret er godt og menneskene er glade, sagde hun og lovede samtidig glæde, velvære og en stabil vægt til dem, der spiste i Madbiksen.

Ved et af bordene i madteltet havde familien Quvang taget plads.

- Vi får lige et lille stykke æblekage. Vi skal have lidt sukker - og så kan vi gøre noget bagefter, sagde Sanne, der fulgtes med sine forældre Edith og Henry.

- Stafetten betyder alt. Vi er nødt til at være med, sagde Sanne Quvang.

- Vi skal i hvert fald gå to omgange, lød det fra Henry på 82.

- Vi plejer at gå en fem, fortalte Edith på 78, der siden 1988 har trænet i motionscenter tre gange i ugen.

Læs mere om Stafet for Livet http://www.jv.dk/stafethaderslev

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark