Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Konservativ: Vi skal fortælle at den politiske kultur er sund

- Jeg er hårdt spændt for arbejdsmæssigt, og det siger jeg ikke for, at man skal have ondt af mig, for jeg har selv valgt det. Arkivfoto: Søren Gylling

Konservativ: Vi skal fortælle at den politiske kultur er sund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er ikke konstant valgkamp i kommunalpolitik, og det giver andre arbejdsforhold end i landspolitik, mener det konservative byrådsmedlem i Haderslev Byråd.

- Det er vigtigt at få kommunikeret, at vi her har en god kultur. Der er ingen, der er modbydelige ved hinanden, som man sommetider ser i landspolitik.

Det, mener det enlige konservative byrådsmedlem, Kjeld Thrane, kan være en måde at få flere til at stille op til kommunalvalg.

I JydskeVestkysten søndag beklagede den konservative vælgerforenings formand i Haderslev Kommune, Klaus Juhl, at især kvinder og yngre ikke stiller op på kandidatlisterne.

- Når folk følger med i politik i medierne, vil nogle tænke: Sådan er politik, mener Kjeld Thrane.

Så er der lige det år med valgkamp, hvor alle bliver helt kulrede.
Kjeld Thrane, byrådsmedlem (K)

År uden valgkamp

Ud over en anden kultur peger han på endnu et forhold, der skaber forskel på lokalpolitik og landspolitik:

- I kommunalpolitik er der en periode på tre og et halvt år, hvor der ikke er valgkamp. Der kan man slappe af og koncentrere sig om at lave politik, og så er der lige det år med valgkamp, hvor alle bliver helt kulrede, lyder det fra Kjeld Thrane.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort på DR's hjemmeside den 5. juli er det en tendens i Danmark, at antallet af kvindelige kandidater er færre end i Norge og Sverige, og procentdelen faldt både i 2009 og 2013.

- Det er måske især et problem for kvinder, at der ikke er en fast rytme i politisk arbejde, som hvis man går til gymnastik tirsdag og torsdag. Ligger det fast, er familien indstillet på det, men her skal man af sted til noget, der er afledt af det politiske arbejde, for eksempel et borgermøde, og man er først hjemme klokken 22. Der vil mænd nok tænke: Jamen, det gør jeg da bare, hvor kvinder måske tænker anderledes, mener Kjeld Thrane.

Tidspres er ofte forklaringen på den manglende lyst til at stille op.

Op til det kommende kommunalvalg har Socialdemokratiet mistet Rune Højer, der har forladt politik for at hellige sig et nyt job, og Rune Friis har droppet kandidaturet for Enhedslisten af hensyn til familien.

Og det politiske arbejde tager meget tid, bekræfter Kjeld Thrane, der sidder i voksenudvalget og økonomiudvalget, ligesom han er formand for forsyningsselskabet Provos og har plads i bestyrelsen for Dansk Affald:

- Jeg er hårdt spændt for arbejdsmæssigt, og det er ikke fordi, man skal have ondt af mig, for jeg har selv valgt det. Jeg havde ikke behøvet at sidde i to udvalg, men det er altså kutyme.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark