Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Beboere er rystede efter nye bølle-optøjer i Haderslev

Per Houmann fra Vin & Vin på Torvet inviterede skræmte forbipasserende ind i sin butik,mens balladen fandt sted. Heldigvis kom der lynhurtigt et større politi-opbud. Foto: Dorthe Rasmussen

Beboere er rystede efter nye bølle-optøjer i Haderslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Det var som at være midt i en gangsterfilm. Men på et splitsekund gik det op for mig, at det var jo virkelighed, fortæller en beboer.

Hun tør ikke længere bo i Nørregade efter det seneste dramatiske optrin med unge ballademagere bevæbnet med køller.

Efterfølgende har borgmesteren og politiet holdt møde om at styrke den fælles indsats overfor den gruppe ballademagere, der har hærget byen de seneste måneder.

Beboeren er slet ikke i tvivl om, at der var optræk til et voldsomt bandeopgør i Nørregade tirsdag den 11. april- et opgør, der kun blev afvæbnet af en lynhurtig politi-indsats.

Beboeren ønsker af sikkerhedshensyn at være anonym i avisen.

Hun kan berette om et større drama lige nedenfor sit vindue den pågældende tirsdag.

- Det var stadig højlys dag, og jeg lå på min sofa og slappede af, da der lige pludselig var en masse larm udenfor. Lige neden for mit vindue holdt der en stor Audi, og det væltede ud med udlændinge bevæbnet med køller. Folk flygtede ind til vinhandleren på Torvet, mens udlændingene løb ned af Nørregade, mens de råbte og skreg. Jeg gik simpelthen i chok bagefter, fortæller kvinden.

Veninder holder øje med hinanden i byen

Vilskab og ondskab i øjnene

Da avisen taler med hende, er hun stadig dybt rystet over oplevelsen.

- Det er jo sådan noget, man ser i fjernsynet. Nu kom det helt tæt på, så jeg brød simpelt hen sammen. Jeg så jo galskaben og ophidselsen. Den vildskab og ondskab i øjnene på folk, der råber og skriger, er svært at få ud af hovedet igen. Min søn råbte: Skynd dig væk fra vinduet, mor, så de ikke ser dig! Bagefter sad jeg bare på gulvet og rystede helt vildt, mens jeg forsøgte at ringe til politiet, fortæller vidnet.

Heldigvis kom politiet talstærkt og hurtigt.

Flere andre i gaden havde ringet til politiet, bl.a. Per Houmann fra Vin & Vin på Torvet, som lukkede et større opbud af skræmte forbipasserende ind i sin butik.

Ifølge Per Houmann var det omkring butikkernes lukketid, at episoden fandt sted.

- Som jeg opfattede det, var der to grupperinger af mænd. De holdt i en klump med fire-fem biler ved Domkirken og Ti'er baren. Lige pludselig samlede de sig, og der blev der hevet nogle køller op af bagagerummene. Der var en masse råben, skrigen, og det hele var et stort virvar, men heldigvis kom politiet lynhurtigt, beretter Per Houmann.

Han kunne ikke genkende nogle af de unge mænd, men de var i hvert fald ikke etniske danskere.

- Jeg har ingen anelse om, hvad optrinnet gik ud på, og det har ikke gjort mig utryg ved at have forretning her i gaden, siger Per Houmann.

Utrygge er til gengæld beboerne i Nørregade.

- Jeg vil bare væk herfra nu, fastslår den anonyme beboer.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark