Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


22-årig mand er varetægtsfængslet for røveri, afpresning og bortførelse

Retten i Herning varetægtsfængslede søndag en 22-årig mand fra Haderslev og to mænd fra Odense. Arkivfoto: Poul Bülow

22-årig mand er varetægtsfængslet for røveri, afpresning og bortførelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre banderelaterede mænd gav en 16-årig dreng en dummebøde på 300.000 kroner og truede med at dræbe ham. Han havde mistet noget narkotika.

HADERSLEV: En lokal 22-årig mand blev anholdt lørdag og sigtet for røveri og frihedsberøvelse mod en 16-årig dreng, som blev truet og bortført i Ikast.

Drengen blev ved 2-tiden lørdag opsøgt af i alt tre mænd i sin lejlighed i det midtjyske. Mændene forlangte penge, fordi han tidligere havde opbevaret noget narkotika for én af dem. Men narkoen var blevet stjålet, så de mente, at det skulle koste ham en dummebøde på 300.000 kroner.

Han fik en frist på fem dage til at skaffe pengene, ellers - sagde de - ville de slå ham ihjel.

Derudover stjal de både penge og ejendele fra den 16-årige; herunder et par sko. De holdt ham blandt andet fanget i lejligheden og kørte rundt med ham i bil en times tid.

Sigtelsen gik jo på, at man tvang en person med på en køretur. Man kan altid diskutere, om det har en varighed, så det er egentlig frihedsberøvelse, eller det er ulovlig tvang.
Anklager Camilla Berg

Anholdt

Politiet fandt lørdag hurtigt frem til de tre mistænkte, som har tilknytning til bandemiljøet. De to sigtede 24-årige mænd er fra Odense.

Alle tre mænd blev fremstillet i grundlovsforhør søndag i Retten i Herning. Her bad anklager Camilla Berg om lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Det efterkom dommeren og lukkede retsmødet for offentligheden.

Camilla Berg ændrede dog sigtelserne fra røveri og frihedsberøvelse til "røveri, ulovlig tvang og afpresning".

- Det er lidt et spørgsmål om varigheden af noget frihedsberøvelse; om man vil henføre det under det ene eller det andet. Sigtelsen gik jo på, at man tvang en person med på en køretur. Man kan altid diskutere, om det har en varighed, så det er egentlig frihedsberøvelse, eller det er ulovlig tvang. Der er lidt flydende grænser, forklarer Camilla Berg.

Lange straffe

Men de tre mænd nægtede det hele. Efterfølgende blev de alle varetægtsfængslet foreløbig til den 25. oktober.

De kærede også alle tre fængslingen til Vestre Landsret. Men her havde man mandag endnu ikke modtaget sagen.

De tre mænd er sigtet efter paragrafferne 260, 281 og 288 i straffeloven - ulovlig tvang, afpresning og røveri. De kan give henholdsvis op til to, halvandet og seks års fængsel. Strafferammen for frihedsberøvelse er op til fire års fængsel.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark