Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Landstræner Klavs Bruun krydser fingre for sin venstre back

Anne Mette Hansen er blevet knæskadet. Det er en rigtig dårlig nyhed for landsholdet, der i den kommende uge spiller EM-kvalifikationskampe mod Slovenien og Island. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016

Landstræner Klavs Bruun krydser fingre for sin venstre back

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anne Mette Hansen har delvist overrevet det bagerste korsbånd i højre knæ, men landstræneren har på ingen måde opgivet at få hende med til VM i Tyskland i december.

Det vil være et gigantisk tab for Danmark, hvis landstræner Klavs Bruun Jørgensen og assistenttræner Lars Jørgensen ikke kan råde over Anne Mette Hansen, når der i julemåneden skal spilles VM i Tyskland.

Men det kan blive scenariet. Anne Mette Hansen er nemlig blevet knæskadet i en klubkamp for ungarske Györ.

- Det er en rigtig dårlig nyhed for landsholdet. Ingen tvivl om det, og så er der selvfølgelig rigtig ærgerligt for hende selv. Anne Mette var lige kommet rigtig fint i gang i Ungarn, og nu bliver hun så sat tilbage, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Dermed bliver landstræneren naturligvis tvunget til at se bort fra sin foretrukne venstre back i den kommende uges to EM-kvalifikationskampe mod Slovenien og Island.

- Vi kender ikke tidshorisonten endnu, men i Danmark siger man normalt seks-otte uger, når det handler om det bagerste korsbånd. Så hvis det kommer til at holde stik, kan hun godt nå at blive klar til VM-slutrunden og måske endda nå med i de afsluttende forberedelser- og det er naturligvis det, som jeg håber meget på. Jeg vil strække mig langt for at få Anne Mette med. Hun er vigtig for os, understreger landstræneren.

 

Mere ansvar til Line Haugsted

Bliver VM uden Anne Mette Hansen, kan Klavs Bruun Jørgensen blive tvunget til at flytte Stine Jørgensen noget mere ud som venstre back. Landsholdsanføreren er ellers trænerens foretrukne playmaker. 

- Vi må se, hvad vi gør, hvis den situation opstår, men det håber vi selvfølgelig ikke på.  

I de kommende EM-kvalkampe ser det nu ud til, at Viborgs Line Haugsted får mere ansvar.  

- Det er jeg helt tryg ved. Haugsted var lidt grøn i det, da vi havde hende med sidste gang, men hun udvikler sig godt. Desuden har vi også en spiller som Anne Sophie Okkels i kulissen.

Klavs Bruun Jørgensen har valgt ikke at udtage en ekstra spiller til EM-kvalifikationskampene.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark