Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dansk sejrsglæde - men god plads til forbedringer

Sandra Toft fik en velfortjent krammer af anfører Stine Jørgensen efter onsdagens sejr på 28-22 over Slovenien. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Dansk sejrsglæde - men god plads til forbedringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kostede, da landstræner Klavs Bruun Jørgensen begyndte at skifte ud. Sandra Toft mente nu aldrig, at sejren var i fare.

- Vi starter godt, og vi slutter godt.

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen var dog fuldstændig klar over, at der undervejs i 28-22-sejren over Slovenien var alt for mange fejl og udfald.

- Det koster, da vi begynder at skifte ud. Vi mangler også nogle vigtige spillere, og så skal vi et geled længere ned. Jeg er glad for, at vi fik Line Jørgensen en del på banen, men det er tydeligt, at hun stadig mangler en del, sagde Klavs Bruun Jørgensen.

Men han var naturligvis rigtig godt tilfreds med de to point og dermed en godkendt start på EM-kvalifikationsturneringen.

- Ja, jeg er tilfreds. Der var flere gode præstationer. Især Sandra Toft og Kathrine Heindahl gjorde det rigtig fint, så nu er vi i gang. Det er lang tid siden, at vi har været samlet - og det synes jeg også godt, at man kunne se. De bærende på holdet kører nok også lidt trætte undervejs, men jeg følte da i hvert fald, at vi var helt i kontrol i anden halvleg.

Sandra Toft havde også smil på læben efterfølgende. Og hun troede faktisk, at hun og holdkammeraterne ville have blæst Slovenien baglæns ud af Farum Arena efter den fejende flotte indledning på kampen med en føring på hele 9-2 efter bare 13 minutter.

- Vi kan ikke helt holde dampen oppe, og så dårlig var Slovenien jo heller ikke. Vi vidste godt, at de ville komme bedre i gang på et tidspunkt i kampen. Og så får vi også lige tre udvisninger, som er med til at slå rymen lidt i stykker, vurderede hun.

Toft blev kåret til kampens spiller - og det var hun naturligvis glad for.

- Ja, det er altid dejligt, når det går fornuftigt. Så vi fik to point - og så er det bare videre herfra.

Søndag spiller Danmark kamp to i EM-kvalifikationen, når turen går til Island.

Sådan spillede de..
Jysk Fynske Medier har vurderet de danske spilleres indsats i EM-kvalifikationskampen mod Slovenien:


Sandra Toft...5

Althea Reinhardt...UB

Pauline Bøgelund...UB

Sarah Iversen...2

Maria Fisker...3

Fie Woller...4

Kathrine Heindahl...5

Lotte Grigel...3

Mette Tranborg...4

Line Jørgensen...2

Kristina Kristiansen...UB

Trine Østergaard...2

Stine Jørgensen...4

Annette Jensen...UB

Line Haugsted...4

Rikke Iversen...UB



JFM-skalaen

6 = Verdensklasse

5 = Fremragende

4 = Over middel

3 = Middel

2 = Under middel

1 = Dårlig

0 = Uacceptabelt

UB = Uden for bedømmelse

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark