Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dansk landsholdsspiller sat langt tilbage af ny operation

Lasse Andersson er atter blevet opereret i knæet og må igennem en ny lang genoptræning. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Dansk landsholdsspiller sat langt tilbage af ny operation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et halvt år efter sin seneste knæoperation må Lasse Andersson gennem en ny lang genoptræning, netop som han var vendt tilbage til træningsbanen i Barcelona.

Lasse Anderssons håndbolddrøm i Barcelona er forstyrret af endnu et mareridt.

Den tidligere KIF Kolding København-spiller måtte fredag igennem endnu en knæoperation, der sætter ham langt tilbage. Den danske landsholdsspiller var ellers begyndt at træne med holdkammeraterne igen.

- 22. marts var jeg igennem en korsbåndsoperation. I går den 22. september måtte jeg desværre igennem det én gang til, skriver Lasse Andersson på sin twitterprofil.

- Den sidste uges tid har været rigtig hård, men nu er jeg blevet opereret og kan ikke vente med at komme i gang med de næste måneders hårde arbejde. Det bliver en lang kamp, men jeg har været igennem det før og er klar til at kæmpe mig igennem det igen.  Jeg kommer tilbage stærkere, hurtigere og mere klar end nogensinde før, skriver Andersson.

Lasse Andersson spillede tre sæsoner hos KIF Kolding København og vandt to danske mesterskaber, inden han i sommeren 2016 skiftede til Barcelona.

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark