Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kolding IF kæmpede bravt mod superligatophold

Kolding IF spillede tirsdag pokalkamp mod Hobro fra superligaen. Her ses Rune Nautrup med bolden i en tidligere kamp. Arkivfoto: Poul F. Skøtt

Kolding IF kæmpede bravt mod superligatophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding IF tabte 0-1 hjemme mod superliga-toeren, Hobro, men mere end 1.000 tilskuere så et stærkt hjemmehold.

POKALFODBOLD: Kolding IF fra 2. division er ude af pokalturneringen, men holdet leverede en flot indsats mod Hobros superligamandskab.

Rune Nautrup har scoret seks mål i de første fire kampe i 2. division, og Kolding-anføreren var fra begyndelsen et forstyrrende element for gæsternes forsvarere.

Det var dog Jonas Spornberger, der fik den første gode mulighed for at bringe Kolding IF i front, da han efter 19 minutter blev kombineret fri i feltet, men hans halvflugter endte i sidenettet. Det gjorde Nautrups afslutning tre minutter senere også, men den burde have været en scoring, da han havde rundet Hobro-målmand Jesper Rask. Vinklen var nok blevet for spids.

Og så gik det i stedet, som det så ofte gør for undertippede hold i pokalkampe.

KIF-målmand Jens Rinke afværgede en stor Hobro-mulighed fem minutter inden pausen, men på det efterfølgende hjørnespark steg Sebastian Grønning op og headede gæsterne i front.

Hvis Mads Zederkof havde været mere tykpandet, havde han headet en udligning i nettet kort efter pausen.

Det gjorde han ikke, og som kræfterne slap op, fik gæsterne bedre og bedre kontrol over kampen og hev sejren hjem.

 

 

Fakta
Kampen i tal 

Kolding IF-Hobro 0-1 (0-1)

Mål: 0-1 Sebastian Grønning (40.)

Tilskuere: 1.025

To andre nederlag

Agerbæk SF/Starup IF kunne som ventet intet stille op mod det kriseramte superligahold, Randers FC, der vandt 7-2 efter 4-0 ved pausen.

Til gengæld kunne hjemmepublikum glæde sig over, at Jan Jensen og Nikolaj Poulsen kom på måltavlen i anden halvleg.

FC Sydvest måtte rejse hjem fra Aalborg-egnen med en skuffelse, da Vejgaard med en scoring i dommerens tillægstid sikrede sig en 4-3-sejr og sendte FC Sydvest ud af pokalturneringen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark