Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Pederson: Modgangen gør ondt på os

Esbjerg Energy-træner Mark Pederson opfordrer sine spillere til at gøre det, de er bedst til. Kun på den måde hjælper de holdet. Foto: Niels Husted/Scanpix

Pederson: Modgangen gør ondt på os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy-træner kan se tilbage på den værste stime af dårlige resultater i sin tid i klubben. Han kan mærke på spillerne, at de har været rystede.

Mark Pederson er ikke sådan at ryste.

Men mærket, det er Esbjerg Energys canadiske træner, af den seneste uges elendige resultater.

2-5 mod SønderjyskE og 3-5 og 4-5 mod Herning har ramt succestræneren og hans hold - det erkender han gerne.

- Modgangen har ramt os hårdt, det har den helt sikkert. Godt nok er det her ikke det samme hold som i sidste sæson, men der er mange gengangere på holdet, og vi er samme trænerstab, og vi har jo ikke været vant til modgang. Når det så rammer på denne måde, gør den ekstra ondt. De tre nederlag er vel den værste stime, jeg har oplevet her, og det er første gang i min tid i klubben, at vi har lukket 15 mål ind i tre kampe. Det er da bekymrende, siger Mark Pederson, der ind imellem også har kunnet se på sine spillere, at de er rystede på isen.

- Når du spiller godt, og holdet fungerer, kører meget på intuitionen og simple mekanismer. Så gør man bare de ting, man har gjort 1000 gange før. Når man får modgang, overtænker man måske situationerne lidt, og så bliver selv de simple ting svære. Sådan har vi haft det ind imellem, mener Esbjerg Energy-træneren.

Optakt
Ishockey Ligaen19.00

Esbjerg Energy-Gentofte

Esbjerg Energys trup

Niklas Andersen har hånden i gips og er ude i mindst et par uger. Den nye spiller, Justin Crandall, er endnu ikke spilleberettiget.

JV tipper

4-2

Forudsigelige problemer?

Nu er det så hans forbandede pligt og ansvar at få vendt denne stime af elendige resultater, hele fiaskoer og halve sammenbrud. Og han går grundigt til værks. Kigger kampene igennem, både selv, med sin assistent Thor Dresler og sammen med spillerne, og de studier har vist, at man ikke bare sådan kan pege én enkelt ting ud og sige, at hvis vi får gjort noget ved det, er alt godt.

- Der er måske tre situationer, hvor vi mister pucken på farlige steder, tre situationer, hvor vi placerer os forkert, og så tre situationer, hvor det er mere eller mindre tilfældigt, at de scorer. Men vi tager det hele med i vores evaluering og giver spillerne de instrukser, vi føler, de skal bruge, siger Mark Pederson.

- Selv om I vandt de første tre kampe, spillede I ikke godt - var det forudsigeligt, at de ville gå galt, når I skulle møde de rigtig gode hold?

- Sådan synes jeg ikke, man kan stille det op. Det ville være det samme som at sige, at bare fordi vi vandt de første kampe, var vi ikke klar over, at mange ting ikke fungerede. Vi ved godt, at dette er en uhyggelig tæt liga, vi er blevet advaret, vi har advaret spillerne, så for mig har det ikke været logisk, at vi har tabt tre kampe i træk og lukket så mange mål, siger Mark Pederson, der føler sig overbevist om, at hans spillere er klædt på til at vende stimen i tirsdagens hjemmekamp mod Gentofte.

- Vi ved, det ikke har været godt nok på det seneste, men det er jo ikke, fordi alt har været skidt. Vi har ikke givet 20 chancer væk i hver kamp, men vi har givet for mange chancer væk. Vi har ikke spillet dårligt i hele kampe, men vi har haft dårlige perioder i kampene. Kan vi bare halvere antallet af fejl, er vi godt på vej, og det skal vi kunne. Jeg forventer, at vi ser en positiv reaktion fra holdet mod Gentofte, siger Mark Pederson

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark