Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


På ukendt is langt væk hjemmefra

Lukas Krajicek, til højre, er blandt Ocelari Trinec' største profiler. Han har blandt andet otte sæsoner i NHL og seks sæsoner i den russiske KHL bag sig, Og så vandt han i 2006 VM-sølv med Tjekkiet - han fik i alt 31 A-landskampe. Foto: David W Cerny/Scanpix

På ukendt is langt væk hjemmefra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ocelari Trinec er en ukendt størrelse for Esbjerg Energy. Kampen fredag aften bliver næppe noget tilløbsstykke.

Det er efterhånden lidt af en sjældenhed i moderne ishockey, at man er blank på en kommende modstander, men det er ikke desto mindre tilfældet for Esbjerg Energy, når det danske mesterhold fredag aften indleder eventyret i Champions Hockey League mod Ocelari Trinec.

Esbjerg Energy-træner Mark Pederson smiler lidt skælmsk, når han skal forholde sig til modstanderen:

- Jaromir Jagr er tjekke, og så spillede jeg sammen med nogle tjekker engang for 20 år siden. Det er vist nogenlunde det, jeg kan bidrage med. Udover, at jeg ved, at tjekkerne står for teknisk god ishockey.

Assistenttræner Thor Dresler, der normalt står for indsamlingen af videomateriale på kommende modstandere, er noget nær lige så blank:

- Det har været helt umuligt at skaffe video fra deres kampe, så vi forbereder os på tjekkisk ishockey generelt i stedet for specifikt på Trinec, siger Thor Dresler og kategoriserer tjekkisk ishockey nogenlunde således:

- Det er teknisk stærke og hurtige spillere, ikke vildt aggressive, men til gengæld uhyggelige til at slå kontra. Vi vil spille vores eget spil, men vi vil nok være lidt afventende i første periode, kigge dem an, og så må vi se, hvad de kommer med. Jeg tænker, at det måske ikke er helt skidt, at vi ikke ved ret meget om modstanderen, det betyder, at vi skal fokusere endnu mere på os selv, siger Thor Dresler.

For mig er Esbjerg Energy den modstander, jeg kender mindst til i vores gruppe. Men vi kender dansk ishockey fra VM, det er god og stærk defensiv og godt skøjteløb. Esbjerg Energy kan godt blive en ubehagelig modstander for os.
 
Overraskelse i Sverige
Den første kamp i gruppe D endte med en solid overraskelse, da tyske Adler Mannheim torsdag aften vandt hele 4-1 på udebane over gruppens formodet stærkeste hold HV71 fra Jönköping.

Imponerende hjemmebane

Det, der i hvert fald ligger fast, er, Ocelari Trinec råder over et anlæg, som har fået mundvandet til at løbe hos stort set hele Esbjerg-delegationen.

Byen ligger ikke ret meget mere end et godt slagskud fra den polske grænse, den har kun 40.000 indbyggere, de 15.000 af dem er beskæftiget på byens stålværk, og manden bag det værk, er også manden bag byens ishockeyhold og dets topmoderne hjemmebane, Werk Arena.

Tjekkiets dyreste arena har plads til 5200 tilskuere, men der forventes ikke ret meget mere end det halve til fredagens kamp. Der var 4000 tilskuere til landskampen mod Slovakiet samme sted onsdag aften, men Champions Hockey League har traditionelt ikke ret godt fat i indbyggerne i Trinec.

Og Esbjerg Energy trækker nok heller ikke ret mange ekstra til. Her i den allerøstligste del af Tjekkiet er der trods alt ikke ret mange, der aner noget som helst om, hvem dagens modstander er.

Så på den konto står de to mandskaber faktisk ret lige.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark