Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nicolaj Henriksen og hans makker fortsætter i Energy-buret

Nicolaj Henriksen spillede strålende i den forgangne sæson, hvor Esbjerg Energy igen snuppede mesterskabet. Nu tager han endnu en sæson i klubben med Mathias Seldrup. Arkivfoto Claus Fisker

Nicolaj Henriksen og hans makker fortsætter i Energy-buret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Også i næste sæson skal et par helt unge gutter sørge for at modstanderne ikke laver alt for mange mål mod Esbjerg Energy. Nicolaj Henriksen og Mathias Seldrup får genvalg.

- Det vigtigste er endnu et mesterskab.

Målmand Nicolaj Henriksen er klar i spyttet, når talen falder på den kommende sæson. Her skal han igen vogte Energy-målet sammen med Mathias Seldrup.

- Mit håb er endnu et år, hvor vi er med, hvor det er sjovt, når mesterskabet skal placeres. Vi vil gerne langt i slutspillet og skulle i år gerne længere i pokalturneringen. Men det vigtigste er endnu et mesterskab, siger 21-årige Henriksen, der mener, det eneste rigtige var at lave en ny aftale med barndomsklubben.

- Jeg har trænerens tillid og kan igen se frem til meget spilletid. Den slags giver selvtillid. 

Nicolaj Henriksen har netop været igennem en hofteoperation, men han forventer at være helt klar igen, når den nye sæson indledes i august med kampe i Champions Hockey League.

Energy har også forlænget aftalen med Mathias Seldrup, som jo blev den store helt i den forgangne sæson, hvor han stod en brandkamp, da han blev kastet ind i den syvende og altafgørende semifinalekamp ude mod Frederikshavn. Her scorede Frederikshavn kun et enkelt mål, mens Energy scorede to gange i slutfasen og spillede sig i finalen.  

- Mit første år i Esbjerg har været super godt. Jeg spillede ikke en eneste ligakamp i min tid i Herning, men nu har jeg spillet 22 kampe. Desuden fik jeg også lov til at stå i Champuions Hockey League i sidste sæson. Altsammen er med til at udvikle mig, så jeg er glad for, at jeg har fået muligheden for at blive i Esbjerg, siger han. 

 

 

 

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark