Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Matchvinderen: Det store øjeblik er noget tåget

Tirsdag 16.30 er der mulighed for gensyn med både pokalen og de danske mestre - de bliver hyldet på torvet i Esbjerg Foto: Jan Korsgaard/Scanpix

Matchvinderen: Det store øjeblik er noget tåget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jared Knight vil aldrig glemme sit første år i Europa. Til gengæld husker han ikke sit afgørende mål ret godt. Niklas Andersen glædede sig over sin første guldhjelm.

Hvis Jared Knight gerne vil gense den sekvens, da han afgjorde det danske mesterskab med sin scoring til 4-3 i overtiden mod Gentofte, er det ikke så sært.

Han kan nemlig ikke ret godt huske den.

- Helt ærligt, det hele er noget tåget for mig. Øjeblikket, da jeg scorede, og det, der skete lige bagefter. Jeg kan bare huske, at jeg kastede mig i armene på Ryan (Ryan Martindale, red.), og pludselig lå vi alle sammen i en stor stak. Det var helt vildt, utroligt at få lov til at opleve, fortalte Jared Knight, der havde store roser til Kodie Curran for forarbejdet.

Akkurat som i overtiden i den tredje finale mod Gentofte var det nemlig Curran, der havde overblikket, da det var mest nødvendigt.

- Det er en fantastisk pasning, han lægger til mig. Jeg skulle jo bare skubbe den ind. Det gjorde jeg heldigvis, og det her er bare den fedeste følelse, sagde Jared Knight.

Han var en af de spillere, der brugte et langt tilløb for at finde fodfæste i den danske liga. Dette var hans første år i europæisk ishockey, og der var mange ting at vænne sig til.

- Men det hjalp os helt sikkert i denne sæson, at holdet også vandt i sidste sæson. Det gav noget selvtillid, og de spillere, der var med i sidste sæson, sagde hele tiden, at vi kunne gøre det, og vi troede på det alle sammen, fortalte Jared Knight, der lige som alle andre i truppen beretter om en ekstrem god stemning. Hele vejen igennem. Også da tingene ikke lykkedes for Esbjerg Energy i de første mange kampe i grundspillet. Vi gav aldrig op, vi troede på os selv og hinanden, denne sæson har gjort os til brødre, sagde Esbjerg Energys matchvinder.

Det var også følelsen af sammenhold og samhørighed, der stod klarest i erindringen hos en anden målscorer denne søndag aften, Niklas Andersen.

- Uanset hvor sort det har set ud for os, har vi hele tiden troet på hinanden, og det har båret os frem, sagde spilleren, der blev kåret til banens bedste i den femte finale, og som belønning endelig fik sin guldhjelm. Han spillede i USA i sidste sæson og gik dermed glip af Esbjerg Energys første mesterskab.

- Jeg undte dem at vinde sidste år, men jeg var også noget misundelig. Nu har jeg endelig fået min guldhjelm, og det er bare en fantastisk følelse. Den fedeste følelse, jeg er simpelt hen så stolt og glad, sagde Niklas Andersen.

Video: Klapsalver og champagne til gulddrengene fra Energy

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark