Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kort tilløb til store opgaver

Det bliver endnu en gang Thor Dresler, der skal hjælpe Mark Pederson med de store beslutninger i den kommende sæson. Arkivfoto

Kort tilløb til store opgaver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy-træner Mark Pederson ikke bekymret over, at det allerede om små tre uger går løs i Champions Hockey League. Han og klubben satser indtil videre udelukkende på udlændinge fra Nordamerika.

Første fælles træning lørdag efter godt tre måneders pause.

Første store opgave om små tre uger.

Det virker som et noget kort tilløb for et ishockeyhold, men træner i Esbjerg Energy, Mark Pederson, tager det forholdsvis afslappet, at hans hold 25. og 27. august spiller Champions Hockey League i Tjekkiet og Sverige.

- I NHL har de kun et par uger til at forberede sig til en ny sæson, så det skal vi ikke klage over. Der er stadig en del af spillerne fra sidste sæson, trænerne er de samme, spillestilen vil i store træk være den samme, så det skal vi nok nå, konstaterer Mark Pederson med den vanlige ro på sin første dag på kontoret på Gl. Vardevej efter en god lang ferie hjemme i Nordamerika.

Selv om mestertræneren i sin femte sæson i Esbjerg som nævnt kan genkende en del af de spillere, han møder lørdag formiddag, er der altså også en række nye ansigter. Ikke mindst blandt udlændingene.

Esbjerg Energy har således kun beholdt én fra mesterskabs-sæsonen, Carson McMillan, og selv om det kan virke bittert endnu en gang at skulle sige farvel til en flok legionærer, der har haft deres store andel i endnu et mesterskab, er Mark Pederson også på den front ret afklaret.

- Sådan er det bare. Vi ved godt, at en klub som Esbjerg for mange udlændinge blot er et skridt på vejen mod noget større og bedre. Vi kan så glæde os over, at det er lykkedes at få succes med mange forskellige spillere, samtidig med at vi har gjort dem klar til større opgaver, siger Mark Pederson.

Fem udekampe
 Esbjerg Energy spiller fire testkampe før premieren i Champions Hockey League 25. august. De tre af dem, 10., 15. og 18. august er på udebane mod henholdsvis Gentofte, Herning og SønderjyskE, og så er der en enkelt hjemmekamp mod Herning 22. august. I Champions Hockey League spiller Esbjerg Energy 25. august ude mod Trinec fra Tjekkiet, 27. august gælder det HV71 fra Sverige. Isligaen har premiere 8. september, og Esbjerg Energy spiller sin første kamp på udebane mod Frederikshavn.

 

Han fornemmer, at det er blevet en lille smule nemmere at pirke til interessen blandt udenlandske spillere og agenter efter tre DM-finaler og to mesterskaber i træk.

- Det er stadig svært at tiltrække de rigtig gode spillere til dansk ishockey og til Esbjerg, men vi har fået en række gode argumenter. Vi har haft succes som hold, spillerne har haft personlig succes, og så tæller det meget for nordamerikanske spillere, at de kommer til en klub og et hold, hvor træneren kender deres kultur, og hvor alle snakker sproget. Det gør bare tingene nemmere, siger Mark Pederson, der i sin udlændingeflok i denne sæson kun har spillere fra Canada og USA. Indtil videre.

Der er med Taylor Fleming, Michael Fine, Alex Loiseau, Nick Crawford og Colin Vock suppleret op med fem nordamerikanere i truppen, Carson McMillan er den sjette, så der er plads til yderligere import. Som der altid er på denne tid af sæsonen. Men planen er indtil videre at klare sig med den trup, der møder fuldtallig op til træning lørdag formiddag.

Arbejdet frem mod Champions Hockey League og endnu et forsøg på at blive dansk mester går i gang.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark