Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Guld-forward: Tiden er inde til at prøve noget nyt

Søren Nielsen, midt i billedet med nummer 24, satser på at fortsætte karrieren i udlandet. Foto: Jan Korsgaard

Guld-forward: Tiden er inde til at prøve noget nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Nielsen satser på at fortsætte karrieren i udlandet, mens målmand Nicolaj Henriksen håber på at blive hos guldvinderne fra Esbjerg Energy i den kommende sæson.

Han er på ingen måde utilfreds eller noget i den stil, men alligevel satser Esbjerg Energys Søren Nielsen på, at han spiller et andet sted i den kommende sæson. 

- Jeg føler, at det er ved at være tid til, at jeg skal prøve noget nyt. Vi har haft nogle fantastiske sæsoner i Esbjerg, men jeg satser på, at jeg nu skal ud at have noget luft under vingerne. Det trænger jeg til, fortæller Søren Nielsen.

Der har været en del løse henvendelser, men endnu er intet på plads. Hvis Søren Nielsen selv kunne bestemme, spiller han i en svensk klub i næste sæson. 

- Det er klart min første prioritet, så nu må vi se, hvad der dukker op af muligheder. Jeg holder alt åbent, og det er jo på ingen måde sådan, at jeg ikke vil spille for Esbjerg mere, men nu går jeg efter det andet. 

Dansk stamme på plads

Målmand Nicolaj Henriksen, der også har kontraktudløb, håber til gengæld ikke på, at han står foran at skulle sige farvel til Esbjerg Energy.

- Nej, overhovedet ikke. Esbjerg er jo min klub, så jeg kan sagtens se mig selv fortsætte i klubben i nogle år endnu, siger Nicolaj Henriksen.

Energy lavede sidste år toårige kontrakter med seks af sine danske spillere. Det drejer sig om Anders Krogsgaard, Jannik Christensen, Phillip Bruggisser, Niklas Andersen, Esben Nielsen og Sune Hjulmand.

Og det giver en vis tryghed, siger klubdirektør Peder Krogsgaard.

- En god del af vores danske stamme er på plads, og det er rigtig fint. Nu skal vi så for alvor have gang i dialogen med de øvrige - og så må vi jo se, hvad det ender med.

- Vi stresser på ingen måde. Det gælder både omkring de danske og de udenlandske spillere, for vi må jo sige, at Mark (cheftræner Pederson, red.) og Søren (bestyrelsesmedlem Toft Mathiasen, red.) har gjort et super stykke arbejde i de seneste sæsoner.

 

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark