Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Formand: Den ultimative triumf

Mikset mellem udlændinge og danskere har passet perfekt i Esbjerg Energy - her er det Tyler Fiddler og Jeppe Vinther, der jubler over en scoring. Foto: Jan Korsgaard/Scanpix

Formand: Den ultimative triumf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand: Den ultimative triumf

Gratulanterne stod i kø.

Formanden for Esbjerg Energy, Christian Rølmer Christensen, fik flere klap på skulderen, end han vel nogen sinde har gjort før, da han i minutterne efter den afgørende scoring mod Gentofte havde trukket sig ud bag tribunen for at snakke lidt om det, han lige havde oplevet. Det, han kaldte den ultimative triumf.

- At få lov til at vinde DM-guld på egen is, det bliver bare ikke større, konstaterede han og glædede sig over, at der med 4100 tilskuere igen var en ramme om kampen som i de gode, gamle dage.

- Jeg ved da godt, at der blandt dem, der er her i aften, også er mange, der er her for første eller anden gang, og sådan er det jo bare. Når der er succes, kommer folk. Vi skal vinde tilskuernes tillid tilbage, og det er vi godt i gang med, mente formanden, der ikke helt køber præmissen med, at to DM-titler i træk er nok til at kunne læne sig tilbage og konstatere, at ishockeyen i Esbjerg er genrejst for altid.

- Hvis du bruger disse øjeblikke på at læne dig tilbage og nyde succesen alt for længe, har du tabt. Vi skal fortsætte det hårde arbejde både på og uden for isen, hvis vi ikke gør det, kommer der lynhurtigt nogen og overhaler os, sagde Christian Rølmer Christensen.

Han er om nogen manden bag denne succes, det var ham, der for fire år siden overtog tøjlerne efter tiden i EfB. Ishockeyen ligger i generne, opgaven faldt ham naturligt, men han har i sagens natur ikke løftet den alene.

- Baggrunden for vores succes er, at vi har heldige og dygtige til at finde de rigtige mennesker til klubben. Det gælder både i organisationen, i bestyrelsen, på trænerkontoret og naturligvis på isen, sagde Christian Rølmer Christensen, der sendte masser af roser til trænerduoen Mark Pederson og Thor Dresler.

- Man må bare lette på hjelmen over det arbejde, de har gjort i denne klub. Det er imponerende. Ingen har tidligere vundet to DM-titler i træk i Esbjerg, og der har altså været mange dygtige trænere i denne klub gennem årene. Alene det viser, hvor fantastisk et stykke arbejde, Mark og Thor har udført, sagde formanden.

Video: Klapsalver og champagne til gulddrengene fra Energy

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark