Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esbjerg kollapsede i Herning

Nicolaj Henriksen var ikke uden skyld i målet til 2-1 og måtte vige pladsen få minutter senere, da han var blevet passeret fire gange på syv minutter. Arkivfoto: Niels Husted/Scanpix

Esbjerg kollapsede i Herning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En fin start blev forvandlet til et mareridt for Esbjerg Energy i Herning. Nu bliver lørdagens hjemmekamp mod samme modstander ekstra vigtig.

Nu er hjemmekampen mod Herning lørdag aften pludselig ekstra vigtig.

Lige pludselig skal mestrene fra Esbjerg Energy bruge den kamp til at stoppe blødningen efter de seneste to klare nederlag.

Lige pludselig kan den sæsonstart, der pointmæssigt så så fin ud, blive forvandlet til en langt mere lunken en af slagsen.

Der er hulen til forskel på ni point efter tre kampe og ni point efter dobbelt så mange kampe.

Men sådan kan det sagtens gå, hvis Esbjerg Energy-træner Mark Pederson ikke får rusket gevaldigt op i sine spillere inden lørdagens kamp.

Præstationen i 5-3-nederlaget fredag aften kan som helhed i hvert fald ikke bruges til noget som helst.

Esbjerg Energy præsenterede sig i første periode ellers i en helt anderledes håndfast og kompakt udgave end i tirsdagens hjemmekamp mod SønderjyskE, og det var faktisk ikke urimeligt, at gæsterne trak sig ud af de første 20 minutter med en smal føring.

At Henrik Clausens scoring midt i første periode så ikke var helt uheldig - pucken blev nærmest sat ind fra en position bag mål og med hjælp fra Herning-målmand Simon Nielsens skinne - er en anden sag. Der er jo noget med, at hvis man ikke skyder på mål, scorer man heller ikke...

Det gjorde Esbjerg Energy lidt mere flittigt end hjemmeholdet i de første 20 opmuntrende minutter, hvor mestrene havde forbløffende godt fat i det Herning-hold, der ellers af de fleste anses som noget bedre end i sidste sæson og absolut som en af kandidaterne til noget rigtigt sjovt i denne sæson.

Kampen i tal
Herning-Esbjerg Energy 5-3 (0-1, 5-0, 0-2)0-1 Henrik Clausen ass. Phillip Bruggisser (10.20), 1-1 Markus Jensen (26.19 fem mod fire) 2-1 Daniel Nielsen (30.18), 3-1 Branden Gracel (32.00), 4-1 Christian Silfver (33.19), 5-1 Branden Gracel (34.59), 5-2 Felix Scheel ass. Alexis Loiseau (48.24), 5-3 Felix Scheel ass. Colin Vock (59.08)

Udvisninger

Herning 1x2, Esbjerg 3x2

Tilskuere

2026

Så gik det helt galt

Det fik værterne så vist i løbet knap ni forrygende minutter i anden periode. Ni minutter med fem scoringer. Fra 0-1 til 5-1 på ni minutter. Vildt. Og i øvrigt efter at Esbjerg Energy havde haft flere fine muligheder for 0-2.

Målorgiet blev indledt med kampens første udvisning, der ramte Jannik Christensen sådan lidt ud af det blå. Den udnyttede Herning til udligningen - fremragende power play af hjemmeholdet.

Da Nicolaj Henriksen fire minutter senere så tabte et slagskud, som Daniel Nielsen kunne prikke det sidste stykke over mållinjen, gik gæsterne fuldstændig i sort.

Mistede totalt kompaktheden og var langsomst i stort set alle situationer i egen zone. Det lignede til forveksling EfB i sin værste, forvirrede og konceptløse udgave efter en scoring til modstanderen. Det var meget, meget bekymrende at se, hvordan mesterholdet på den måde kollapsede foran eget mål. Et uhyggeligt lavt bundniveau, som vi ikke har set fra dette hold i de seneste mange sæsoner.

Måske der er en lille smule håb at hente i den tredje periode, Esbjerg Energy leverede - den var godkendt. Formentlig også fordi Herning skruede en smule ned for blusset, der er jo en kamp igen lige om lidt.

Den ser vi frem til med spænding.

Og på Esbjerg Energys vegne også med en del bange anelser efter dette kollaps i Herning.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark