Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esbjerg Energy henter stortalent i Rødovre

Esbjerg Energy har forstærket sig inden næste sæson.Arkivfoto: Jan Korsgaard/DIU

Esbjerg Energy henter stortalent i Rødovre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

18-årige Andreas Grundtvig er ny mand hos de danske mestre.

Esbjerg Energy er begyndt at opruste til næste sæson i ishockeyligaen.

De danske mestre har hentet den 18-årige forward Andreas Grundtvig i Rødovre Mighty Bulls. Det skriver Esbjerg Energy i en pressemeddelelse.

Andreas Grundtvig spillede i 2016-17-sæsonen 40 kampe for Rødovre i ligaen med fire mål og fem assists til følge.

U18-landsholdsspilleren er optimistisk i forhold til muligheden for at få spilletid i sin nye klub.

- Jeg forventer at være i stand til at tilkæmpe mig en fast plads på Energy-holdet. Jeg ønsker at vise, hvem jeg er som ishockeyspiller og som menneske. Og så har jeg en ambition om at tilspille mig en plads på U20-landsholdet, så spilletid i Metal Ligaen er vigtig, siger Andreas Grundtvig.

Det unge nyindkøb glæder sig til at arbejde sammen med Mark Pederson og Thor Dresler i Esbjerg Energy. Trænerteamet står nemlig for noget af det, Andreas Grundtvig gerne vil være en del af.

- De har begge fokus på feedback mellem trænere og spillere, og den er vigtig for mig. Jeg tror, at det er vigtigt for udviklingen af et vinderhold med den rigtige attitude. Hos Mark og Thor skal alle spillere gøre sig fortjent til istiden. Og så tør de vise tillid til unge spillere. Derfor valgte jeg Esbjerg Energy, siger Andreas Grundtvig.

I den esbjergensiske ishockeyklub er man naturligvis glad for skiftet. 

- Andreas Grundtvig er en ung, hårdtarbejdende, teknisk dygtig spiller og samtidigt en af de bedste fra sin årgang, 1999. Jeg er overbevist om, at han med sin speed og aggressivitet vil gøre sig fortjent til en plads på holdet, siger sportschef i Esbjerg Energy, Søren Mathiasen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark