Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esbjerg Energy henter dansker i Sverige

Esbjerg Energy henter dansk forstærkning i Sverige. Arkivfoto: Lene Esthave

Esbjerg Energy henter dansker i Sverige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy henter offensiv forstærkning i form af danske Felix Maegaard Scheel.

ISHOCKEY: I 2008 skiftede Felix Maegaard Scheel fra Gentofte til Rögle, og siden har den danske forward huseret i svensk ishockey på forskellige niveauer.

Nu vender han hjem til Danmark, hvor Esbjerg Energy står klar med en kontrakt for den kommende sæson.

- Jeg har spillet ni år i svensk ishockey og har lært meget der - både som menneske og som ishockeyspiller. Jeg har spillet U18, U20, Division 1 og Allsvenskan. Her har jeg oplevet både med- og modgang, og de erfaringer tager jeg med til Esbjerg, siger Felix Scheel i en pressemeddelelse.

- Jeg kunne have fortsat karrieren i Sverige, men jeg følte, at det var tid til at prøve noget nyt. Jeg har lyst til at se ud mod Europa, og jeg føler, at en aftale med Esbjerg Energy giver mig en mulighed for at vise mig frem. Vi skal i år spille mindst seks kampe i Champions Hockey League, og de kampe er et godt vindue at vise kvaliteterne frem i, siger Scheel.

Felix Scheel har i alt spillet 170 kampe i Sveriges næstbedste række Allsvenskan, hvor det er blevet til 19 mål og 43 oplæg til scoringer.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark