Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Energy henter 25-årig amerikaner med øjeblikkelig virkning

Amerikanske Justin Crandall er ny mand hos Esbjerg Energy.

Energy henter 25-årig amerikaner med øjeblikkelig virkning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cheftræner Mark Pederson kunne simpelt hen ikke sige nej, da muligheden for at hente Justin Crandall bød sig. - Han gør os til en farligere modstander, vurderer succestræneren.

To sejre og seks point.

De seneste to sæsoners danske mestre fra Esbjerg Energy har fået resultatmæssig fin indledning på den nye sæson - og nu får den så lige en tak mere på mandskabssiden.

Esbjerg Energy og cheftræner Mark Pederson, der netop har forlænget sin aftale frem til sommeren 2010, har nemlig hentet amerikanske Justin Crandall. Dermed er vestjyderne oppe på syv af de i alt otte tilladte udenlandske spillere.

Crandall har den eftertragtede højre-fatning på staven og bringer dermed nye kompetencer ind på holdet.

- Det burde være åbenbart for alle i Danmark, og ikke mindst i Esbjerg, at dygtige højre-fattede forwards ikke gror på træerne. Samtidig er han en dygtig spiller med mange vigtige kompetencer. Jeg er sikker på, at Justin Crandall styrker holdet og gør os til en farligere modstander, siger Mark Pederson.

- Den værdi han vil få for holdet kunne vi ikke lade gå vores "snude forbi". Derfor er jeg glad for, at vi fik lukket en aftale.

Mark Pederson tror også på, at Crandall kan løfte vestjydernes powerplay.

- Og så har jeg noteret mig, at han sidste år scorede 22 mål, mens han året før producerede mere end et point i snit per kamp. Det er flot.

Esbjerg Energy spiller næste kamp på fredag kl. 20.00 i Herlev.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark