Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Canadisk gulddreng bliver hos Energy: Truppen stort set komplet

Carson McMillan tager yderligere en sæson hos Esbjerg Energy. Han bliver eneste udenlandske genganger i truppen. Foto: Niels Husted/Scanpix

Canadisk gulddreng bliver hos Energy: Truppen stort set komplet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det vestjyske mesterhold har lavet ny aftale med hårdtarbejdende Carson McMillan. Han bliver den eneste udenlandske genganger i truppen.

Slut, prut og forhåbentlig endnu en finale i den kommende sæson.

Cheftræner Mark Pederson og sportschef Søren Mathiasen fra Esbjerg Energy har nu truppen til den kommende sæson, hvor de blågule har et mesterskab at forsvare og dermed også skal ud at spille Champions Hockey League, på plads.

- Det er korrekt. Og vi er faktisk rigtig godt tilfredse, lyder meldingen fra sportschefen.

Seneste mand på listen er canadiske Carson McMillan, der var med til at vinde guld i denne sæson. Det var en vigtig aftale at få lukket, mener cheftræner Mark Pederson.

- Han er en leder. Det gælder både i omklædningsrummet og på isen, og så går han altid foran med en formidabel arbejdsindsats.

- Carson McMillan spillede en stor rolle, da vi i sidste sæson skulle vende skuden efter en skuffende periode og sætte kursen mod mesterskabet, roser Mark Pederson.

Og lige nu tyder alt på, at McMillan bliver eneste udenlandske genganger i truppen.

- Jeg ved godt, at man aldrig skal sige aldrig, men sådan ser det i hvert fald ud. Det er vilkårene i en liga som den danske. Når udlændingene gør det godt i Danmark og vinder guld, bliver de attraktive for klubber i de større ligaer. Vi er nu ret fortrøstningsfulde alligevel. I sidste sæson havde vi jo også kun Brock Nixon som genganger, siger Søren Mathiasen.

Seks udlændinge

Esbjerg Energy indleder derfor sæsonen med seks af de tilladte otte udlændinge. Udover McMillam er det Nick Crawford, Colin Vock, Alexis Loiseau, Michael Fine og Taylor Flemning. Det betyder, at Energy har muligheden for at forstærke truppen henover sæsonen, hvilket klubben gjorde i den forgangne sæson med stor succes med netop Carson McMillan, der kom til i september, og Jordan Knackstedt, som blev hentet i Herlev i februar.

- Og så føler vi faktisk, at vi har opgraderet lidt på danskersiden. Desuden er vi tro mod vores eget koncept, hvor der også skal satses på udviklingen af egne talenter, så vi tror selvfølgelig på, at vi igen i den kommende sæson er i stand til at gå ud og spille med blandt de bedste herhjemme.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark