Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


18-årig talent tilbage til Esbjerg Energy

Christian Wejse gør sig igen klar til at trække i den gule Energy-trøje. Foto: Jacob Schultz

18-årig talent tilbage til Esbjerg Energy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christian Wejse skal spille for de forsvarende mestre i den kommende sæson efter et år hos canadiske Blainville-Boisbriand Armada.

 Han var en del af det Energy-mandskab, som i sæsonen 2015-16 vandt DM-guld, men derefter rejste Christian Wejse til Canada for at prøve kræfter med ishockeyen derovre. Nu vender han så tilbage.  

- Jeg bringer mange erfaringer med hjem. Vi nåede helt til finalen, og jeg føler, at jeg har udviklet mig meget både som ishockeyspiller og som menneske, fortæller den unge forward, der kan bruges både som center og venstre wing.

Christian Wejse nåede at spille 34 kampe i den canadiske juniorliga, hvoraf 11 af kampene var i playoff. Inden afrejsen til Canada nåede Wejse at spille 80 ligakampe for Esbjerg Energy.

- Jeg glæder mig til de nye udfordringer, som sæsonen vil byde på. Det er mit mål i højere grad end jeg tidligere har formået at bidrage til holdet. I det seneste år har jeg udviklet mig i et miljø med meget konkurrencemindede holdkammerater, som vil vise sig frem til hver eneste træning. Det har jeg taget med fra Canada.

- Et vigtigt mål for mig i den kommende sæson er at blive udtaget og deltage i det kommende U20-VM. Og så vil det være fantastisk, hvis vi som hold formår at genvinde det danske mesterskab. Det ville så være det tredje mesterskab på tre år, slutter Christian Wejse.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark