Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Virksomheder kan få hjælp til vækst

Direktør Kenneth Hagelskjær fra EMS har brugt lånet fra Vækstfonden til at ruste virksomheden til vækst. Foto: Scanpix

Virksomheder kan få hjælp til vækst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den statslige Vækstfonden tilbyder lån, garantier og kautioner til virksomheder, der har brug for et rygstød for at vokse og udvikle sig. Esbjergensiske EMS har allerede haft god gavn af et vækstlån.

Esbjerg: Har man planer om at udvide sin virksomhed, gennemføre et ejerskifte eller noget helt andet, som kræver mere finansiering, end banken kan komme med, kan der være hjælp at hente hos statens finansieringsfond, Vækstfonden.

Og det vil Vækstfonden introducere nærmere på et morgenmøde i Musikhuset tirsdag 3. oktober klokken 08.00-10.30.

Vækstfonden har siden 1992 medfinansieret over 6.600 små og mellemstore virksomheder landet over - herunder cirka 115 esbjergensiske virksomheder. En af dem er Esbjerg-virksomheden EMS, som laver ingeniørarbejde og serviceydelser til bl.a. den maritime industri.

Lånet har givet luft

For at kunne realisere vækstpotentialet i virksomheden ønskede direktør og medejer af EMS, Kenneth Hagelskjær, at overtage den sidste halvdel af selskabet fra sin medstifter og samtidig opkøbe Global Gravity, som han selv var med til at starte i 2011. Det lod sig gøre med et vækstlån fra Vækstfonden.

- Vækstlånet er med til at give os den sikkerhed og det fundament, der gør det muligt at tænke i hel stor skala. Vækstlånet har stillet os i en gunstig situation, hvor vi blandt andet har tid til at lede efter de helt rigtige og dygtige medarbejdere, siger Kenneth Hagelskjær i en pressemeddelelse fra Vækstfonden.

På morgenmødet fortæller han om samarbejdet med Vækstfonden, og Henrik Holst Elstrøm, Vækstfonden, Vojens, fortæller om mulighederne for at få et lån, en garanti eller en kaution fra Vækstfonden. Der er også mulighed for at få sparring fra Vækstfondens erhvervskundechefer. /exp

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark