Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tåhylere og triumf: RBK fylder 100 år

Det ved med stor stolthed, at RBK's yngste spillere lørdag modtog en medalje for at have gennemført en flot sæson. Det skete under stor bevågenhed fra de mange fremmødte jubilæumsgæster. Foto: André Thorup

Tåhylere og triumf: RBK fylder 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ribe Boldklub fejrede lørdag 100 års jubilæum. Naturligvis med både fodbold og medaljer på programmet.

Ribe: Som til et godt frispark, har det krævet tilløb for Ribe Boldklub (RBK) at fejre sit 100 års jubilæum. Allerede i december tog klubben nemlig hul på festen, da der blev inviteret til stor julekoncert med Stig Rossen i Ribe Domkirke. For ikke at risikere at gå helt kolde inden juni, blev det også til et jubilæumsarrangementet i marts, hvor Preben Elkjær, en af Danmarks største angribere gennem tiden, slog vejen forbi. Lørdag var tiden så endelig moden til den helt store fejring af jubilæet på Ribe Stadion.

Efter 100 år med både børne-, ungdom-, senior- og oldboyshold var det næppe nogen overraskelse, at fremmødet af både benskinner og blazere længe overskred receptionsteltets kapacitet.

- Det er svært ikke at være helt overvældet. Her er langt flere mennesker, end vi havde turde håbe på og flere er kommet langvejs fra, for at være med til både reception og fest, lød det fra bestyrelsesformand og oldboysmålmand, Simon Wulff Hansen.

Udvalgte højdepunkter i RBK's historie
Perioden fra 1970-1980 huskes blandt andet som de gyldne dameår. Fem danmarksmesterskaber blev det til, og flere af klubbens spillere var repræsenteret på det danske damelandshold i perioden. Anette Frederiksen og Birte Kjems var eksempelvis med på landsholdet ved VM i Mexico i 1971, hvor Danmark vandt finalekampen mod Mexico med 3-0 og dermed Verdensmesterskabet.Efter flere års tovtrækkerier mellem klubben og det daværende Ribe Kommune blev 1988 året, hvor boldklubben flyttede om til Fritidscentret.

I 1993 fusionerede man med Nørremarkens Boldklub, så der i Ribe kun var en fodboldklub og navnet Ribe Boldklub & Gymnastikforening "RBG" blev ændret til Ribe Boldklub, "RBK".

Efter flere års arbejde, lykkedes det i 2014 RBK at samle penge nok ind til en kunststofbane.

Et initiativ omkring fodbold for udviklingshæmmede fik i marts 2017 Esbjerg Idrætsråd til at kåre RBK som Årets Klub.

Den "blå" tråd

Den "blå" tråd i dagens fejring var selvfølgelig fodbold, og derfor var der godt med kampe på programmet.

- Vi glæder os særligt over, at der er en spændende serie 1-kamp sidste på dagen, forklarede Niels Rosendahl, næstformand i RBK og formand i RBK's venneforening.

Det var dog især ungdomsholdene, de nød godt at det nyslåede græs, og da der under formiddagens reception skulle uddeles medaljer til de yngste ovenpå en vellykket sæson, var der stor stolthed at spore i de små spilleres ansigter.

- Vi har spillet 15 kampe her til formiddag, og vi har fundet dem alle, lød det fra en tilfreds U7-træner,  Johnny Hamann, da hans spillere havde fået medaljer om halsen.

Ovenpå en vellykket reception og en solid portion fodbold, skulle der lørdag aften holdes jubilæumsfest for 370 af RBKs nærmeste venner og medlemmer. Det er dog ikke uden grund, at RBK kalder 2017 for deres jubilæumsår. Fejringen strækker sig helt til december, hvor sidste års succes gentages, når endnu en julekoncert med Stig Rossen får lov til at agere natmad.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark