Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stjernerne begejstrede på EOR

Ved årets landsstævne hos Esbjerg og Omegns Rideklub, er der besøg af OL-finalist, danske Anna Kasprzak. Foto: John Randeris
Foto: John Randeris

Stjernerne begejstrede på EOR

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OL-finalisternes besøg på Esbjerg og Omegns Rideklub blev et tilløbsstykke uden lige, hvor en fyldt ridehal så begejstret til, mens toppen af dansk ridesport viste sig frem.

ESBJERG: - Mor, hun er mit idol, hende vil jeg gerne være lige som, lød det beundrende fra en af landsstævnets yngre tilskuere, mens Anna Kasprzak grand prixdebuterede på vallakken Rock Star 13, populært kaldt Rocky.

Feltet af store danske og internationale navne ved årets landsstævne på Esbjerg og Omegns Rideklub var noget, der træk og begejstrede - både blandt tilskuere og ryttere.

- Der er ikke så mange til landsstævne normalt. Det er fedt, at det kan give lidt ekstra, at vi kommer, så der er så mange, der gerne vil bruge en lørdag på det, siger Anna Kasprzak, inden den lille pige, der beundrende havde set til fra tribunen genert fik sin mor til at spørge, om hun måtte få et billede med sin store helt.

En tradition tager form

Selvom det blot er tredje gang, at EOR afholder landsstævne, begynder der at tegne sig et billede af en tradition, hvor landets topryttere bruger stævnet til at give grand prix debut til deres ungheste, samt sætte et udgangspunkt for året.

- Esbjerg er det stævne, som jeg gerne vil starte året med for mine ungheste. Servicen er i top og arrangørerne og de frivillige fortjener en kæmpe ros. Man ser også, at det trækker flere professionelle stalde til, siger Daniel Bachmann Andersen fra Blue Hors.

- Det begynder at blive en god tradition. Jeg kan godt lide steder, og så er det en god måde at begynde året på, så man kan forberede sommerens konkurrencer, siger den spanske OL-finalist Severo Jurado López, der til dagligt rider for danske Helgstrand Dressage.

Fakta
Grand prix

Grand prixklassen blev vundet af Severo Jurado López med 75.867, efterfulgt af Daniel Bachmann Andersen på anden- og tredjepladsen (73.533 og 72.467), samt Anna Kasprzak på fjerdepladsen (70.767).

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark