Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Solskin, Søtrup og ripensisk rock - Festugen er i gang

Publikum ser begejstrede til, mens Creedence Tribute folder sig ud på scenen. Foto: André Thorup

Solskin, Søtrup og ripensisk rock - Festugen er i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag aften åbnede Esbjerg Festuge. Og det bliver en uge med noget for en hver smag. Netop derfor opfordrede borgmester Johnny Søtrup publikum til at gå på opdagelse i programmet.

ESBJERG: Måske bliver det alligevel sommer. Fredag aften skreg det i hvert fald af sommerstemning, da årets festuge blev skudt i gang. Og det var derfor et solbrilleklædt og fadølsbevæbnet publikum, som tog imod borgmester Johnny Søtrup, der igen i år havde æren af at åbne festen.

Han opfordrede i sin tale esbjergenserne til at tage chancer og gå på opdagelse i årets program, som han kaldte "et showroom for Esbjergs kulturliv". Eksempelvis nævnte han den "Internationale dag" næste fredag, hvor man blandt andet kan møde palæstinensiske dansere, somalisk mode og grønlandsk sang.

Selvom borgmesteren i slutningen af sin tale lovede solskin i alle festugens dage, så var det først da Creedence Tribute gik på scenen, at der for alvor kom gang i festen. En fest, der nok ikke blev mindre efter mørket faldt på, og Back in Black trådte ind på torvets store scene.

Tid til morgendagens stjerner

På Tobakken er der i disse dage også mulighed for at tage en chance og opleve lidt af hvert. I denne weekend kan man få lov til at møde morgendagens rockstjerner, når Made in Esbjerg for tolvte gang byder velkommen. Et arrangement, hvor de lokale helte fra Kellermench desuden spiller sent lørdag aften.

Denne aften blev publikum i teltet foran Tobakken sendt omkuld af heftig omgang hård rock fra Ribe. De fem unge gutter fra Non Divide måtte takke med et lidt talsvagt publikum, men trådte alligevel ud over scenekanten med en opfordring til publikum om at give den gas.

En opfordring, som der forhåbentligt blev taget imod. Festugen er i hvert fald skudt i gang.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark