Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ribe Kunstmuseum viser unik Per Kirkeby-udstilling

Januar 2018 kan Ribe Kunstmuseum præsentere en unik udstilling af Per Kirkeby. Her ses den verdensberømte kunstner, da han besøgte museet i juni 2016 sammen med vennen Torkil Funder(tv.), hustruen Mari Anne Duus, bestyrelsesmedlem Hans Edvard Nørregård-Nielsen og museumsdirektør Dagmar Warming. Privatfoto.

Ribe Kunstmuseum viser unik Per Kirkeby-udstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

13. januar 2018 åbner ny udstilling omkring Per Kirkeby på Ribe Kunstmuseum, som den verdensberømte kunstner har et helt særligt forhold til.

Ribe: Selvom samtidskunst ikke er fokusområde for Ribe Kunstmuseum, så har museet flere gange vist udstillinger med nulevende, danske kunstnere. Fælles for disse har været, at der har været tale om særdeles anerkendte kunstnere, hvis arbejde ligger i direkte forlængelse af den kunst, der findes i samlingen og dermed perspektiverer de kunstnere, som har haft en tilknytning til Ribe.

Dette gør Ribe Kunstmuseum nu igen, når de i januar 2018 kan præsentere en helt særlig udstilling.

- Vi er stolte af her i Ribe at kunne præsentere en udstilling med Per Kirkeby,  fordi hans værker normalt vises på store internationale museer. Kirkeby har selv tilkendegivet, at han gerne ser en udstilling på Ribe Kunstmuseum, og det er vi selvsagt rigtig glade for, siger direktør på Ribe Kunstmuseum, Dagmar Warming.

Per Kirkebys tilknytning til museet stammer tilbage fra 1976, hvor han lavede en udstilling i museets kælder dels med egne værker dels med værker fra den kulturhistoriske samling i byen. I 1996 vistes en særudstilling alene med værker af Per Kirkeby, og nu sætter museet endnu engang fokus på Kirkebys værk, idet kunstneren i september næste år fylder 80 år.

Dette ønsker Ribe Kunstmuseum at markere ved at vise en udstilling, som formidler de tre fantastiske værker, der findes i Ribe.

Udstillingen
Udstillingen om og af Per Kirkeby, der kurateres af museumsinspektør Josephine Nielsen-Bergqvist og museumsdirektør Dagmar Warming, vises i perioden 13. januar til 4. marts 2018.

Særligt forhold

Det drejer sig om "muren", som Kirkebys største murstensværk omkring museumshaven kaldes i folkemunde, det er hans markante bronzeskulptur i museumshaven og et gravmæle over digteren Ambrosius Stub ved Sct. Catharinæ Kirke.

At Per Kirkeby har et helt særligt forhold til Ribe Kunstmuseum sås senest for et år siden, hvor han med stor tilfredshed så muren for første gang og glædede sig over at se bronzeskulpturen, som han selv kalder "Madonna", opstillet i haven.

- Det særlige ved denne udstilling er, at vi viser de værker, vi selv har på museet og formidler dem ved hjælp af malerier og grafik, vi låner i nærområdet fra Tønder, Silkeborg, Kolding og måske et enkelt værk fra Esbjerg. På den måde vil vi pege på, at vi også her i regionen på museerne og i byernes rum har en del markante værker af Danmarks allerstørste nulevende kunstnere, siger Dagmar Warming.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark