Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ribe Katedralskole hejste flaget for de første studenter

Rektor Kristian Bennike hejser flaget på Ribe Katedralskole med hjælp af fra venstre: Cille Sørensen, Caroline Krab, Julie Tidemand Steffensen, Anne Bøgen og Martin Andersen. Foto: Ole Maass.

Ribe Katedralskole hejste flaget for de første studenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag formiddag blev flaget hejst på Ribe Katedralskole, da de første studenter og hf'ere fik huen på.

RIBE: Der var stort set vindstille, så det fine, nystrøgede dannebrogsflag kom til at hænge slapt ned ad flagstangen. Men op kom det, og det gjorde det med fire glade, nyudsprungne studenter og én lige så glad hf'er i forgrunden, da Ribe Katedralskole og rektor Kristian Bennike fulgte skolens ældgamle tradition med at hejse flaget, når de første studenter og hf'ere får huen på.

De fire studenter var Caroline Krab, 3.z, Julie Tidemand Steffensen, 3.s, Anne Bøgen, 3.s og Martin Andersen, 3.z, mens Cille Sørensen kom ud som den første hf'er efter endt eksamen. De smilede til fotograferne, som var forældre, bedsteforældre og søskende.

Omgivet af familie, venner og klassekammerater var Julie Tidemand Steffensen fra den samfundsfaglige klasse 3.s én af de første til at få studenterhuen på. Hun sluttede eksamen med et 7-tal i det tværfaglige fag, AT - almen studieforberedelse - og det var hun godt tilfreds med.

- Min eksamen er gået over al forventning. Jeg er nok mere praktisk end bogligt anlagt, men jeg har fået flere 10-taller. Så jeg er meget glad. Til gengæld har jeg også kæmpet hårdt for at få et godt karaktergennemsnit, konstaterer Julie.

Leon var årets første student i Ribe
193 får huen på
 193 elever på Ribe Katedralskole får i år huen på. De er fordelt på 151, som afslutter med en studentereksamen samt 42 elever, som får huen med det blå bånd på, som symbol på, at de har taget en hf-eksamen.

Omsorgsfuld og hjælpsom

I skolegården stod hun sammen med to af sine gode veninder og klassekammerater, Linea Sybrandt og Donisa Kuka. De har kun pæne ord at sige om Julie.

- Hun er meget omsorgsfuld og hjælpsom. Hun er altid smilende, og man ved, hvor man har hende. Hun er en god klassekammerat, lød det fra de to piger.

Julie har haft tre gode år på Ribe Katedralskole.

- Vi har haft en vildt god klasse. Det har været hårdt, fordi man skal slide i det. Men vi har også haft det sjovt og holdt en masse fester, konstaterer Julie.

I resten af denne uge skal hun til fest hver aften, og 6. juli er hun selv vært for en stor studenterfest. Men hvad fremtiden ellers skal bringe er hun endnu ikke helt afklaret med.

- I første omgang skal jeg have et sabbatår, hvor jeg skal arbejde og rejse. Senere overvejer jeg at uddanne mig enten til jordemoder eller socialrådgiver. Men det har jeg endnu ikke besluttet mig endeligt for, understreger hun.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark