Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Opråb fra blind esbjergenser: Glasskår på fortovet giver blødende hundepoter

85-årige Erik Kiørbye fra Esbjerg går flere gange om dagen ture med førerhunden Bella. Det nyder de begge to, men nogle gange går det galt. Så træder Bella i nogle glasskår og kommer hjem med blødende poter. Foto: Damian Lukasinski

Opråb fra blind esbjergenser: Glasskår på fortovet giver blødende hundepoter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

85-årige Erik Kiørbye opfordrer esbjergenserne til at passe bedre på deres by, så blinde kan færdes trygt uden at være bange for, at deres førerhunde kommer galt afsted.

Esbjerg: Glasskår i Esbjergs gader er et problem. Det fastslår 85-årige Erik Kiørbye, som er blind. Han bor i Finsensgade og går flere gange om dagen tur med sin førerhund Bella. På turene forsøger han at undgå de steder, hvor hans kone har oplyst ham om, at der ligger knuste flasker, men nogle gange går det galt.

- Så kommer Bella hjem med blødende poter. Det er noget skidt, for jeg kan jo ikke se, hvor der ligger glasskår, når vi går, og Bella er trænet til altid at gå ved min side, fortæller Erik Kiørbye, som tidligere på ugen forsøgte at undgå hjørnet af Nørregade og Østergade med det resultat, at han forvildede sig ind på parkeringspladsen ved museet, lige midt i morgentrafikken.

- Min kone havde sagt, at der lå glasskår på hjørnet, så dem ville jeg prøve at undgå. Som blind er det uhyre svært at vide, hvor folk har smidt affald og knuste flasker. Jeg går tit tur på stien langs basketball-banen på museumspladsen og ved, at der ofte ligger noget dér, og søndag morgen ved jeg, at jeg skal passe ekstra meget på, hvor jeg går. Weekendens festligheder resulterer gerne i, at der ligger glasskår mange steder i byen, beretter Erik Kiørbye.

Kredsformand: Glasskår er et problem mange steder
- Så kommer Bella hjem med blødende poter. Det er noget skidt, for jeg kan jo ikke se, hvor der ligger glasskår, når vi går, og Bella er trænet til altid at gå ved min side.
Erik Kiørbye, blind, bosat i Esbjerg
De har fulgtes ad siden 2008
Erik Kiørbye er født som meget svagtseende og har været blind i cirka 25 år.3. september 2008 fik han førerhunden Bella - en lys golden retriever,  knap 11 år, som er lydig, rar og meget omgængelig.

De to går dagligt tur i Esbjergs bymidte, fordi - som Erik formulerer det - "vi har godt af at bevæge os begge to, og vi har godt af at komme lidt ud".

Våde pomfritter og maste dåser

Da avisens udsendte slår følgeskab med Erik Kiørbye og Bella på en lille gåtur gennem Jernbanegade, Skolegade, Østergade og Nørregade, ligger der tomme plastikkrus, regnvåde pomfritter, maste øldåser, rester af en burgermenu og en knust Smirnoff-flaske i gaderne. Bella virker interesseret i madresterne men forlader ikke Eriks side - hun er jo på "arbejde".

Den knuste Smirnoff-flaske undgås kun, fordi avisens udsendte gør opmærksom på, at den ligger der, hvorefter Erik ændrer gåruten en smule.

Erik Kiørbye ser ikke det affald, vi passerer, men han ved, at det er der.

Han har af venner og bekendte fået oplyst, at det ikke kun er glasskår, der ligger i Esbjergs gader men også andet affald, og på gåture med hustruen Gyrithe kan han ikke undgå at erfare, at der er noget galt.

- Når jeg går ture med min kone, har hun for vane at samle forskelligt affald. Derfor ved jeg, at der ligger en del affald i gaderne, og jeg synes, det er utroligt, at man i Esbjerg ikke har lyst til at passe bedre på den by, man bor i. Min kone har fortalt, at nogle gange ligger der sågar poser med hunde-høm-hømmer lige ved siden af en skraldespand. Jamen, det er da utroligt, lyder det fra Erik Kiørbye, som tidligere har været kredsformand i Dansk Blindesamfund og medlem af hovedbestyrelsen.

Han husker fra de år, han bestred disse poster, at mange blinde har problemer med at færdes i gader, fyldt med affald.

Glasskår gør ondt - også på ejeren

Den 85-årige esbjergenser ved ikke, om folk i Esbjerg med årene er blevet dårligere til at placere affald og flasker de rette steder, men han håber, at han via dette opråb i avisen kan få folk til at tænke mere på miljøet og ikke mindst på de hunde, der luftes i midtbyen.

For glasskår i hundepotterne - det gør ondt; ikke kun på hunden, men også på dens ejer.

- Jeg vil jo så gerne passe godt på Bella. Hun har lært en masse for at blive førerhund, og jeg har haft hende siden september 2008. Vi går mange dejlige ture sammen, for vi har brug for at bevæge os begge to, bemærker Erik Kiørbye, som er tidligere organist ved Zions Kirke.

Han er født med et dårligt udviklet centralsyn og blev helt blind for cirka 25 år siden.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark