Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nu skal der importeres sand til Fanø

Illustrationsplan af lokalplanområde og evt. kommende lokalplanområde mod nord fra Fanø Kommune.
Foto: Illustration: Lokalplanen/Fanø Kommune

Nu skal der importeres sand til Fanø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

500 lastbiler med sand skal sejles til øen med nogle af Danmarks bredeste sandstrande i forbindelse med et nyt prestige-boligbyggeri, som i løbet af 2017 kommer til at se dagens lys.

NORDBY: At køre sand til Fanø minder lidt om at sælge sand til Sahara.

Ikke desto mindre sker det i slutningen af november, når cirka 500 lastbiler med sand skal tage den 12 minutter lange færgetur mellem Esbjerg og Fanø.

De mange ton sand skal køres ud til området omkring Vesternassen, som skal byggemodnes, så der i løbet af 2017 skal anlægges et nyt boligområde med udsigt over Vadehavet og det åbne landskab.

- Men hvorfor ikke bare tage noget af alt det sand, som Fanø består af?

- Det virker umiddelbart sært, at vi skal hente sand inde fra fastlandet, når vi har sand hele vejen rundt om øen. Men regionerne har nogle råstofindvindingsplaner, og i de planer står Fanø ikke nævnt som et sted, man må indvinde råstoffer, fortæller Kirstine Kaas Krogh (Fanø Lokalliste), formand for Erhvervs- Natur- og Teknikudvalget i Fanø Kommune, og fortsætter:

- Det skal sammenholdes med, at Fanø er et beskyttet naturområde, hvor vi skal passe på vores dyre- og planteliv. Så i den optik giver det meget god mening, at vi ikke begynder at grave efter sand ude på vores strande og ved vores kyster.

Ifølge Kristine Kaas Krog er der en lille mulighed for at få tilladelse til selv at udvinde råstoffer, men de undersøgelser, som skal laves i den forbindelse, kan tage op til to år at udføre og koste mange penge.

- Vi har gjort det op og kommet frem til, at det ville blive godt og vel lige så dyrt at få lavet de her undersøgelser i forhold til at hente sandet på fastlandet og så komme i gang. Det er vores topprioritet at få lavet de her prestigefyldte udstykninger, fordi vi har en meget aktiv bosætningspolitik.

Fakta
500 lastbiler med færgen:

En, to eller tre lastbiler af gangen bliver transporteret over med Færgen. Derfor kommer det ikke til at påvirke den daglige drift og trafik. Samtlige læs sand skal være på øen inden jul.

Der kan kun gives en råstofsindvindingstilladelse i ganske særlige tilfælde, som:

  • Ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof,


  • Ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter,


  • Ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofsindvindingsområde, som er mindre end 20 km væk


Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark