Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Motion kender ingen alder: Ældre blev som børn på ny

14 børn fra Børnehuset i Guldager dyrkede onsdag formiddag motion med ældre på Lyngvejs Ældrecenter. Både børn og ældre hyggede sig gevaldigt, og ideen vil måske blive kopieret på andre plejehjem. Foto: Astrid J. Vestergaard

Motion kender ingen alder: Ældre blev som børn på ny

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyngvejs Ældrecenter fik onsdag besøg af 14 glade og motionsivrige børn fra Børnehuset i Guldager. Børn og ældre dyrkede motion sammen en times tid, og det kom der masser af smil og godt humør ud af.

Esbjerg: Børnehuset i Guldager har fået en god idé: Børn og ældre skal dyrke motion sammen. Derfor boltrede 14 børn sig onsdag formiddag med ældre på Lyngvejs Ældrecenter i en times tid. Børnene var lidt betuttede, da de ankom, men der gik kun fem minutter - så var de godt i gang med bolde, balloner, sanglege og meget mere. Der var dømt højt humør og masser af smil. Og de ældre - ja, de følte sig som børn på ny.

- Det er herligt med sådan et besøg. Det skulle ske noget oftere. Vi kommer ud af den daglige trummerum og bliver som børn igen, lød det glad fra 79-årige Henny Therkildsen, som bor i en ældrebolig ved Lyngvejs Ældrecenter.

Hendes børnebørn og oldebørn bor i Thisted, så det er ikke hver dag, hun får fornøjelsen af et samvær med dem.

Fem-årige Alma Dobrick fra Børnehuset nød samværet med de ældre og sagde:

- Det er sjovt, det her, og de ældre er gode til at lave det, vi laver.

 

Ideen til fælles motion på tværs af generationer er hentet i USA. Pædagog i Børnehuset i Guldager, Halla A Nordi, fortæller: - Jeg så et opslag på facebook om noget lignende i USA. Ifølge opslaget flyttede børnene ind hos de ældre i en p

Ideen til fælles motion på tværs af generationer er hentet i USA.

Pædagog i Børnehuset i Guldager, Halla A. Nordi, fortæller:

- Jeg så et opslag på facebook om noget lignende i USA. Ifølge opslaget flyttede børnene ind hos de ældre i en periode. Det gør vores børn ikke. Vi besøger ældrecentret nogle gange de næste fire uger, har noget bevægelse sammen, og spiser vores madpakker her.

Henning Ravn (V), formand for Esbjerg Kommunes sundheds- og omsorgsudvalg, overværede den fælles seance og var tydeligt begejstret.

- Jeg bliver så glad i mit hjerte, når jeg ser, hvor godt børnene og de ældre har det med hinanden. Det er en fryd for øjet, og jeg vil i udvalget lægge op til, at vi opfordrer andre plejecentre til at gøre det samme. Det handler om at give de ældre livskvalitet, lød det.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark