Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mand ramt af vildfarne hagl på sin ejendom

En mand er blevet ramt ramt af to hagl fra en patron til et jagtgevær. Arkivfoto: Jens Thaysen

Mand ramt af vildfarne hagl på sin ejendom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To vildfarne hagl fra en patron til et jagtgevær ramte en 53-årig mand i hovedet og på halsen.

Esbjerg: En 53-årig mand fra Skads fik sig noget af en overraskelse søndag formiddag.

Omkring klokken 11.00 befandt han sig udenfor sin ejendom på Søndre Skadsvej, da han pludselig mærkede, at han var blevet ramt af noget.

- Det viste sig at være hagl fra en patron til et jagtgevær. Manden blev snittet på hovedet og på halsen af to vildfarne hagl, oplyser politikommissær Søren Rønnow fra lokalpolitiet i Esbjerg.

Ifølge ham slap manden uden skader.

1. oktober er en vigtig dato i jægernes kalender, fra denne dag må de nemlig skyde blandt andet ænder.

Og det er med stor sandsynlighed et skud efter en fugl, der har sendt hagl ned på mandens ejendom.

- Der var på gerningstidspunktet en fællesjagt på et åbent område bag mandens ejendom, og det er naturligvis nærliggende at kæde den jagt sammen med episoden, siger Søren Rønnow.

Lovgivning
I Lov om jagt og vildtforvaltning fremgår det af kapitel 4 paragraf 22 stykke 3:Ingen må jage på en måde, der medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads. 

Straffen herfor er som udgangspunkt en bøde

Politiet efterforsker sagen

Politiet har talt med lederen af fællesjagten og har fået oplyst navnene på de personer, der deltog.

- Vi efterforsker sagen og tager den alvorligt, men det er slet ikke sikkert, at vedkommende, der har affyret skuddet, overhovedet er klar over, at hagl fra patronen kan være endt på ejendommen. Vurderingen er, at skuddet er blevet affyret fra en afstand på mellem 250 og 300 meter fra mandens ejendom, siger Søren Rønnow.

På grund af den store afstand vurderer Søren Rønnow heller ikke, at der har været tale om større fare for manden, selv om han naturligvis har fået sig en slem forskrækkelse.

- Men derfor skal man natuligvis overholde loven alligevel. Det er tilladt at affyre skud i forbindelse med en lovlig jagt, hvis man er minimum 50 meter fra en ejendom, men skuddet skal falde således, at der ikke er nogen risiko for, at hagl ender på ejendommen. Det er sket i dette tilfælde, og det er formentligt et skud efter en fugl, ellers ville haglene ikke kunne flyve så langt, siger Søren Rønnow.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark