Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lis Mikkelsen fylder lørdag 80 år


Lis Mikkelsen fylder lørdag 80 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Bente Lis Mikkelsen, som aldrig kaldes andet end Lis, fylder 80 år lørdag den 17. juni. Sammen med sin mand, den tidligere fiskeskipper Verner Mikkelsen, bor Lis på Spangsbjerg Møllevej 169.

Lis er født i Donslund ved Hovborg og er ud af en søskendeflok på seks, som alle er endt i Esbjerg. Allerede som 13-årig kom Lis ud at tjene på landet som hushjælp, men hun har også hjulpet til i huset ved forskellige familier i Esbjerg. Lis er blandt andet kendt for sine bidrag til bogen "Mit liv i 2000- tanker ved et årtusindskifte", udgivet af Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvor en række borgere i Ribe Amt fortæller om deres hverdag, og hvor Lis fik en tredjeplads for sine bidrag. Lis har gennem årene skrevet et væld af digte og har også forfattet mange festsange til familie og venner uden at kende noderne. Ægteparret har haft sommerhus i 14 år i Rindby på Fanø, og det hændte ofte, at Lis havde indlæg med i Fanø Ugeavis. Lis er kendt som et meget venligt og gæstfrit menneske.

Lis og Verner har tre sønner, som alle bor i Esbjerg. Det er Brian, Per og Lars. Den 26.maj kunne Lis og Verner fejre diamantbryllup. 80 års fødselsdagen fejres sammen med den nærmeste familie.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark