Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kromann går fra borde efter 40 år hos Viking

Global Account Manager Bent Kromann går på pension efter knap 42 år hos Viking. Privatfoto

Kromann går fra borde efter 40 år hos Viking

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han er fra tiden med skrivemaskine og telex, og han har haft fire topchefer. Men en dag må arbejdslivet slutte, og det gør det officielt for Bent Kromann ved månedens udgang.

Esbjerg: Efter 42 år hos Viking Life-Saving Equipment A/S går Bent Kromann, 62, på pension 31. marts.  

I de mange er han blevet betroet en række opgaver, hvoraf mange har budt på rejseaktivitet. Det seneste år har haft han haft over 100 rejsedage til med kunder i Danmark, Tyskland, Sverige og Polen.

- Det bliver en bevæget afsked. Både at sige farvel til de mange gode kolleger og kunder, der er kommet til mig for at få løst opgaver. Jeg har været drevet af nysgerrigheden og den personlige kontakt,og så er jeg i en virksomhed, hvor jeg altid har kunnet være sikker på, at produkterne fungerer i en nødsituation. Det fylder en med stoltheder, siger Bent Kromann.

Siden de første par år i bogholderiet har han beskæftiget sig med salg af sikkerhedsprodukter. Fra 2000 med ansvar for salg til forsvarskunder i flere lande, blandt andre til det tyske søværn, der har aftaget et stort antal evakueringssystemer til krigskibe.

I 2001-2002 havde han en afstikker til Island med etablering af Viking Iceland. Siden 2005 har Kromann foruden forsvar haft ansvaret for salg til passagerskibe i nord-øst regionen, der omfatter Skandinavien, Tyskland og Polen.

 - Jeg er stadig i gang med projekter, og når ikke at få afsluttet alle i marts. Dog har jeg nået en stor rammeaftale på op til 10 nye krydstogtskibe, der skal bygges i Finland og Tyskland. Ud over evakueringssystemer og redningsflåder omfatter det op til 19.000 redningsveste per skib. Jeg har i alle årene været meget optaget af, at vores sikkerhedsudstyr fungerer, og har heldigvis aldrig været ude for svigt, siger Kromann. 

Hvis han skal nå at prøve efterlønnens lyksaligheder, er tidspunktet inde. Hustruen Christel har tre år, inden hun slutter som kommunal dagplejer. Haven, sommerhuset, golfen, autocamperen og seks børnebørn og et syvende på vej må kæmpe om tiden.

Han har haft fire topchefer, hvor den første, J.O. Bjerre-Madsen, huskes som en inspirerende personlighed.

Bent Kromanns fratræden markeres med reception 31. marts. For kollegerne kl. 13-14. Fra 14.30 for forretningsforbindelser, venner og familie. 

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark