Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Formand på Ungdomshøjskolen ved Ribe stemt ud af skolebestyrelse

Ungdomshøjskolen i Vester Vedsted har været igennem et par turbulente år, som resulterede i, at skolen på sin generalforsamling fik ny bestyrelsesformand. Arkivfoto: Bo Maimburg.

Formand på Ungdomshøjskolen ved Ribe stemt ud af skolebestyrelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungdomshøjskolen i Vester Vedsted fik en ny formand på generalforsamling, hvor medlemmerne af skolekredsen viste utilfredshed med den siddende formand i et kampvalg.

VESTER VEDSTED: Det var ikke uden dramatik, da der i sidste måned blev holdt generalforsamling i Ungdomshøjskolen i Vester Vedsted. Generalforsamlingen endte med, at flertallet af medlemmerne af skolekredsen stemte for, at den hidtidige formand, Frants Regel slet ikke skulle have plads i skolens bestyrelse. Ved valget til bestyrelse blev der opstillet en modkandidat, Bethina Als Larsen, som fik 27 stemmer, mens Frants Regel fik 21 stemmer, hvilket ikke rakte til en plads i bestyrelsen. To andre medlemmer fra den gamle bestyrelse, Morten Seeberg og Rasmus Andersen blev derimod genvalgt, og efterfølgende blev Jens Henriksen konstitueret som ny formand for Ungdomshøjskolens bestyrelse.

Den nye formand nedtoner dramatikken.

- Baggrunden er givetvis, at der i skolekredsen har været en frustration over de seneste års udvikling på skolen, hvor vi i løbet af et par år har skiftet ud på forstanderposten, så vi nu har den tredje forstander på to år. Samtidig med, at hele lærerstaben er blevet skiftet ud. Det har der været frustration over samtidig med, at der i skolekredsen har været en følelse af, at man ikke blev orienteret godt nok, siger Jens Henriksen.

 

Styr på pengene
Den nye formand for skolebestyrelsen på Ungdomshøjskolen i Vester Vedsted, Jens Henriksen, er en mand, som har sine kompetancer fra finanssektoren. Han bor i Ribe og har blandt andet tidligere været filialdirektør i Nordea i Ribe. Han er nu pensioneret.

Kigger fremad

Han slår fast, at man på skolen nu vælger at se fremad.

- Skolen har været i en turbulent periode, men nu er vi meget fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden, for skolens elevtal er stigende og det går generelt godt, siger han. I fremtiden vil vi fra bestyrelsens side informere medlemmerne af skolekredsen mere intensivt, lover formanden.

Forstander Per Jacobsen oplyser, at skolen lige nu har 57 elever, og til det kommende elevhold, som starter i august er der tilmeldt 45 elever, hvilket også er skolens minimumsmål.

- Vi forventer, at få flere elever tilmeldt vores efterårshold. Blandt andet elever, som har tilmeldt sig ungdomsuddannelser, hvor de så finder ud af, at de ikke kom på rette hylde. De elever bruger så et ophold på Ungdomshøjskolen til at blive afklaret, så de efterfølgende kan komme på rette spor i uddannelsessystemet, siger Per Jacobsen.

Det lykkedes ikke fredag for JydskeVestkysten at få en kommentar fra den tidligere formand for skolebestyrelsen, Frants Regel.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark