Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fanget i den forkerte krop

Foto: Foto: Annett Bruhn

Fanget i den forkerte krop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

22-årige Diana W. Sørensen fra Esbjerg har siden, hun blev 18 år, kæmpet for at få lov til at skifte køn fra mand til kvinde. Hun har siden oktober været i hormonbehandling og håber at komme i betragtning til en kønsskifte-operation i slutningen af 2017 - men ventetiden er lang.

Det føles, som om jeg er fanget i et fængsel. Det fængsel er bare min egen krop, som jeg ikke kan komme ud af. Ventetiden er det værste. For selvom jeg går klædt som en kvinde, så har jeg slet ikke nået mit mål endnu, forklarer 22-årige Diana W. Sørensen.

De seneste fem år har hun kæmpet for at få lov til at få en kønsskifteoperation, så hun kan blive "rigtig" kvinde.

På dåbsattesten står der nemlig Daniel, og hendes krop er derefter.

Hun har de seneste fem år kaldt sig selv Diana og gået klædt som kvinde. Her begyndte hun nemlig i udredning hos Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, som alle transkønnede bliver henvist til, når de søger om enten hormonbehandling eller kønsskifteoperation.

I oktober, fem år efter hun startede på udredningen, fik hun bevilget hormonbehandlingen.

En behandling, hun skal være i i et år, før hun kan ansøge om kønsskifteoperationen. Herefter er der så et halvt års ventetid på selve operationen.

- Det er virkelig hårdt. Selvom jeg føler mig som kvinde, så er der lang vej endnu. Jeg går med tre bh'er lige nu, for at det skal se ud, som om jeg har bryster. Hormonerne hjælper lidt, men luk mig nu ud. Det kan ikke være rigtig, at det skal tage så lang tid, fortæller Diana.

Tankerne om, at hun nok ikke helt var en Daniel, men nok nærmere en Diana startede allerede, da hun var 14-15 år.

- I starten forsøgte jeg nok at fortrænge, at jeg skulle være anderledes, men jeg begyndte alligevel at tænke mere og mere over det.

Det store vendepunkt

Sidste skoledag i 10. klasse i Gryden blev det store vendepunkt.

Her klædte Diana sig ud som pige, og her gik det for alvor op for hende, at hun var fanget i den forkerte krop.

- Jeg ved ikke, hvad det var den dag. Men jeg følte mig virkelig, virkelig godt tilpas i pigetøjet. Og så kom der flere, jeg ikke kendte, og spurgte, om jeg var født pige, fordi jeg var så flot. Der tænkte jeg bare: "Det her. Det er mig", husker hun.

- Jeg har altid søgt de andre piger. Jeg gad aldrig spille fodbold. Det var meget mere far, mor og barn-leg. Og jeg har altid fået lov til at gå i gamacher eller leggings som lille.

Hun har dog aldrig gået rundt som Daniel i kjoler.

- Som lille har jeg nok aldrig tænkt over det med, hvilket køn man er. Der har jeg bare været barn og gjort det, jeg godt kunne lide. Jeg har altid sat hår på mine veninder, hjulpet dem med at finde tøj og sådan noget.

Da først hun havde indrømmet overfor sig selv, at hun var en kvinde og ikke en mand, så gik der ikke længe, før hun fik fortalt det til sin mor og papfar.

- Det var virkelig lettende at få det sagt højt. Vi satte os bare ned, og så fortalte jeg det. Jeg vidste jo, at jeg ville få det bedre, når det var sagt. De reagerede meget positivt. Min mor sagde faktisk bare, at hun bare havde gået og ventet på, hvornår jeg ville komme og sige det, husker hun.

Herefter var Diana helt åben omkring det og fortalte det til vennerne.

- Pigerne var de mest positive. Men jeg har da mistet en masse venner på det. Det har været hårdt.

Svært at blive accepteret

Diana oplevede især i starten, at det var svært at tage i byen i Esbjerg.

- I starten var jeg ikke særlig god til det med make-up og sådan, så jeg så virkelig forfærdelig ud. Men jeg var ligeglad og gik i byen som Diana alligevel. Men jeg har da oplevet, at folk i byen har spyttet mig i håret. Heldigvis har andre omkring mig altid været gode til at hjælpe med at udpege dem, og dørmændene har altid været gode til at smide dem ud af diskotekerne, fortæller hun.

Også på jobfronten har det i Esbjerg været svært for hende at finde et arbejde.

- Jeg har søgt flere steder i butikker, men fået direkte besked om, at jeg er for anderledes til, at de vil ansætte mig. Nu flytter jeg til Aarhus op til min kæreste i håb om, at det bliver lettere at være mig, der, fortæller hun.

Det har ikke været helt let at finde en mandlig kæreste, for med en kønsskifteoperation ved Diana, at hun aldrig vil kunne få børn, og inden kønsskifteoperationen er hendes krop stadig en mande-krop. Men det lever hun med.

Ligesom de mange andre fordomme.

- Der er flere ting, der er svære. Blandt andet at finde en fyr, der heller ikke vil have børn. Men det er lykkedes, og jeg er rigtig glad for ham. Jeg ser mig selv som pige, så selvom der er delte meninger om det, så ser vi os selv som heteroseksuelle. Men også for hans skyld glæder jeg mig da til at få en rigtig kvindekrop.

Det er hårdt at være under

udredning i flere år. Jeg ved, at jeg er en kvinde indeni, men lige nu er jeg en mand udenpå, og det vil jeg gerne have hjælp til at få ændret. Men ventetiden er hård - virkelig hård.
Diana W. Sørensen, transkønnet 22-årig fra Esbjerg

Transkønnet

JydskeVestkysten har i en serie på to afsnit mødt to transkønnede fra Esbjerg og fået en snak om det at være ung i Esbjerg - og transkønnet.

Transkønnet er en fællesbetegnelse for personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

At være transkønnet har ikke noget med seksuel orientering at gøre.

I øjeblikket er transkønnet en psykiatrisk diagnose, men det forsøger Landsforeningen for bøsser,

lesbiske, biseksuelle og transseksuelle at få ændret, og forslaget er netop stillet i Folketinget.

Landsforeningen anslår samtidigt at tre promille af befolkningen er transkønnede, hvilket vil sige, at 345 personer i Esbjerg Kommune er transkønnede.

Siden 2005 er der blevet ansøgt om kønsskifteoperation 73 gange i Danmark.

De 23 fra mand til kvinde og de 50 fra kvinde til mand. 66 har fået tilladelse til operationen, mens syv har fået afslag.

Alle afslag er givet i ansøgninger fra mand til kvinde.

Siden 1. september 2014, blev det muligt at tildele nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn - et såkaldt juridisk kønsskifte.

CPR-kontoret har i perioden fra den 1. september 2014 til den 31. august 2015 modtaget 393 ansøgninger om juridisk kønsskifte, og at CPR-kontoret i 263 sager har meddelt nyt personnummer.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark