Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esbjergenserne får grønt vand i hanerne

Sådan ser det ud, det grønne vand, som forbrugerne skal holde øje med 6. marts. Foto: Christina Simonia Straarup

Esbjergenserne får grønt vand i hanerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

6. marts skal fjernvarmeforbrugerne i Esbjerg, på Fanø og i Varde forberede sig på, at der kan komme grønt vand ud af den varme hane. Og så skal der reageres, siger direktør for Din Forsyning.

Fjernvarmevand
Fjernvarmevand er ikke bare almindeligt vand, men særligt behandlet ilt-frit vand. Hver liter vand - det såkaldte spædevand - der tabes i fjernevarmesystemet, skal erstattes. Som fjernvarmebruger har man således ekstraudgifter ved utætheder i varmtvandsbeholderen - enten i form af øget vandforbrug eller en dårlig udnyttelse af fjernvarmen, ligesom varmtvandskvaliteten bliver kompromitteret. Samlet set håber Din Forsyning også at kunne spare forbrugerne for udgifter, når de nedbringer vandspildet.

ESBJERG/FANØ: Om få uger vil nogle fjernvarmeforbrugere i Esbjerg, på Fanø og Varde kunne opleve, at de bader i grønt vand, når de tænder for bruseren til deres morgenbad. Den 6. marts vil Din Forsyning nemlig i samarbejde med DONG tilsætte et selvlysende stof til fjernvarmevandet på Esbjergværket, og hvis man er en af de uheldige, der oplever, at det varme vand bliver grønt, skal man reagere. Så bader man nemlig delvist i fjernvarmevand på grund af en defekt i varmtvandsbeholder eller varmeveksler, og det er ikke sundt - hverken at bade i eller drikke, konstaterer direktør for Din Forsyning, Jesper Frost Rasmussen.

Ifølge Din Forsyning er der til stadighed et tab på 300 kubikmeter vand i døgnet på fjernvarmesystemet, og det koster 25 kr. per kubikmeter året rundt - eller omregnet knap 2,8 millioner kroner.

- Vi har jo haft fly med termografering i luften, og her har vi også fundet en del ledningsbrud, som er repareret, hvilket har nedbragt vandtabet på ledningsnettet med godt 100 kubikmeter i døgnet. Men tabet er stadig for højt, og vi er ret sikre på, at vandet forsvinder ude hos forbrugerne - enten private eller virksomheder. Med tilsætningen af det grønne farvestof, som for øvrigt er helt uskadeligt, påviser vi fejlene, og så skal man kontakte sin vvs-installatør, forklarer Jesper Frost Rasmussen. Jesper Frost Rasmussen tilføjer, at tilsætningsfarven er godkendt af embedslægen, og at det bruges i kosmetikindustrien. Når det tilsættes det såkaldte spædevand på Esbjergværket, er det dog i en væsentlig mere fortyndet form.

Så snart forbrugerens varmeinstallation er repareret, vil sporstoffet ikke længere være i kontakt med vandet i hanen, og vandet vil igen blive klart.

- Vi håber, at vi kan reducerer vandspildet med to tredjedele - det ville være rigtig flot, siger Jesper Frost Rasmussen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark