Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esbjerg-pige udgiver julehæfte

32-årige Christina Lindved Christensen er født og opvokset i Esbjerg. Familien binder hende stadig til byen, men i dag bor hun med sin mand og to børn i Odder, hvor de har startet firmaet, Fridajohs design studio.
Foto: Privatfoto

Esbjerg-pige udgiver julehæfte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blot to måneder før jul, afslører Christina Lindved Christensen, at hun er klar til at udstyre alle danskere med et julehæfte med julens salmer til der skal danses om juletræet.

ESBJERG: Det startede egentlig med, at 32-årige Christina Lindved Christensen sidste år selv skulle holde jul med sin familie for første gang. Men da hun skulle finde julehæfter, så de havde nogle sange at synge, når de skulle danse rundt om juletræet, kom hun i problemer:

- Jeg kunne simpelthen ikke finde nogen hæfter, som jeg var tilfreds med, så fordi jeg kan, endte jeg med at lave dem selv. Da jeg spurgte mig lidt for blandt familie og venner, så viste det sig, at alle havde en masse forskellige hæfter, nogle fra tanken andre fra brugsen, men sjældent med de samme sange eller vers i. Så da jeg i år er blevet selvstændig, tænkte jeg, at det var oplagt at udgive et julehæfte, forklarer Christina Lindved Christensen.

Den 32-årige designer er født og opvokset bare en spytklat fra Torvet i Esbjerg i det gamle missionshus. Da hun blev 19 år, måtte hun dog flytte til Herning for at få opfyldt sin designerdrøm. Efter mere end ti års arbejde i mode- og designerbranchen, og med bopæl i både Herning, Kolding og Odense, er hun endt i Odder med sin mand Andreas Normann og deres to børn Lilje på seks år og Isak på tre år.

I maj måned stiftede Christina Lindved Christensen sit eget design firma, Fridajohs Design Studio, sammen med sin mand, Andreas Normann, og det er igennem dette firma, at de udgiver julehæftet, Julestund. Hæftet indeholder 24 klassiske julesalmer, juleevangeliet og den nye julesalme ?Hvad er det der gør Jul til noget særligt" af Svend Erik Petersen og Peter Sander Andersen, som vandt DR P2's julesangskonkurrence i 2015. Hæftet vil kunne bestilles hjem af alle landets boghandlere.

- Vi har et samarbejde med Incado også, så både forretningen og så familien knytter os stadig til Esbjerg, fortæller Christina Lindved Christensen og fortsætter:

- Julehæftet er en del af de to grene, vi har i vores designstudio, hvor vi på den ene side er kunstnerisk præget og selv designer produkter, mens den anden gren er mere hængt op på freelance opgaver og grafisk designløsninger for andre virksomheder.

Fakta
FRIDAJOHS

FRIDAJOHS design studio har base i Odder, syd for Aarhus. Virksomheden er grundlagt af Christina Christensen og hendes mand Andreas Normann , som tilsammen har ca. 15 års erfaring fra mode-, interiør- og reklamebranchen.

  • Navnet Frida Johs er hentet fra Christinas bedsteforældre, hvis værdier som familie, miljø og bæredygtighed, efterleves i firmaet.




Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark