Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esbjerg får en ny scanningsklinik

Esbjerg får i juli en scanningsklinik, hvor gravide kan få mulighed for at "hilse" på barnet i maven før tid - i blandt andet 3D og 4D. Bag klinikken står de unge jordemødre Camilla Frosch Holmager (til venstre i billedet) og Line Biltoft Wormstrup. Bag dem ses billeder af deres egne børn. Foto: John Randeris

Esbjerg får en ny scanningsklinik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gravide kan i Esbjerg få lov til at hilse på deres ufødte babyer på en ny klinik, der tilbyder både 3D- og 4D-scanninger af fostre.

Esbjerg: Gravide i Esbjerg og omegn får fra 2. juli en mulighed for at "hilse" på deres kommende babyer i form af blandt andet 3D- og 4D-scanninger. På adressen Havdigevej 2, nær Esbjerg Havn, åbner en klinik med navnet Esbjerg Scanningsklinik. Bag den står to unge, lokale jordemødre, som til daglig arbejder sammen på fødeafdelingen på Sydvestjysk Sygehus. Her arbejder de både som jordemødre og sonografer, og de scanner gravide, som i det offentlige regi tilbydes en nakkefoldsscanning i uge 12 og en scanning, der skal afsløre eventuelle misdannelser, i uge 20.

Mange gravide ønsker dog flere scanninger, og dem kan de købe sig til på Esbjerg Scanningsklinik.

- Vi glæder os rigtig meget til at åbne klinikken. Gravide i Esbjerg skal i dag køre 75 kilometer for at få en 3D- eller 4D-scanning, og vi fornemmer helt klart gennem vores arbejde på sygehuset, at der er behov for en klinik som vores, fortæller de to jordemødre bag klinikken, Camilla Frosch Holmager og Line Biltoft Wormstrup.

- Ofte er scanninger, som dem vi kan tilbyde, det vigtigste i forældrenes liv frem til fødslen, og vi lægger op til, at de hos os må medbringe alle dem, de vil - børn, bedsteforældre, venner med flere.
Camilla Frosch Holmager og Line Biltoft Wormstrup, jordemødre i Esbjerg, som åbner en scanningsklinik.
Det tilbyder klinikken
Esbjerg Scanningsklinik tilbyder scanninger, der bestemmer barnets køn, tilvækst osv. Klinikken tilbyder også 3D/4D-scanninger. Klinikken åbner 2. juli, og der er allerede gravide, som har vist interesse og har booket en tid online.

Alle må kigge med

Camilla og Line ser det som et privilegium at få lov til at "hilse" på de kommende babyer sammen med forældrene.

- Ofte er scanninger, som dem vi kan tilbyde, det vigtigste i forældrenes liv frem til fødslen, og vi lægger op til, at de hos os må medbringe alle dem, de vil - børn, bedsteforældre, venner med flere, fortæller de to jordemødre, som begge har gennemgået en uddannelse i ultralydsscanning af fostre via en uddannelse i London, som gør dem i stand til at kalde sig certificerede jordemødre/sonografer.

- Der er mange, der åbner en klinik som vores, der ikke er certificerede. Vi mener, det er vigtigt, at vi har uddannelsen og dermed kompetencen til via scanningerne at se, om en baby nu også har det godt. En kønsscanning i 14. uge er hos os således ikke kun et middel til at bestemme, om forældrene venter en dreng eller en pige. Vi undersøger nøje, om alt er, som det skal være inde i maven, fortæller de to jordemødre.

Esbjerg Scanningsklinik har åbent mandage og tirsdage fra klokken 19.30-22 og søndage fra klokken 10-15. Tidsbestilling foregår online.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark