Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esbjerg Kommunes venteliste er på kant med loven

To gange tidligere har Statsforvaltningen slået fast, at kommunerne ikke må oprette ventelister til botilbud, som det er tilfældet i Esbjerg Kommune i øjeblikket. Udvalgsformand kræver handling nu. Arkivfoto

Esbjerg Kommunes venteliste er på kant med loven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Kommune ville højst sandsynligt stå til et rap over nallerne, hvis der blev ført tilsyn med ventelisten til botilbud. Statsforvaltningen har nemlig tidligere udtalt skarp kritik og krævet handling af andre kommuner, der har gjort det samme.

Esbjerg: Det er en tilsidesættelse af loven, når en kommune lader handicappede borgere vente i årevis på en bolig. Det slog Statsforvaltningen fast i to udtalelser tilbage fra 2012.

Derfor er det også på kant med loven, når der i Esbjerg Kommune er 20 borgere på venteliste til et botilbud, hvoraf de 12 har ventet mellem fire og ni år. Det mener politisk konsulent i handicaporganisation LEV, Thomas Gruber.

- Esbjerg Kommune overholder ikke reglerne. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, siger han.

Udtalelserne fra Statsforvaltningen stammer fra klager om lignende ventelister i Aarhus og Randers Kommune. Her er Statsforvaltningen nået frem til, at ventelisten er i strid med kommunernes principielle forsyningspligt.

Det står nemlig i loven, at hvis først kommunen har visiteret en borger til en form for hjælp, så er kommunen også forpligtiget til at sikre, at borgeren får den hurtigst muligt.

Venteliste til handicapboliger halveret på en måned
Sagen kort
Tirsdag 18. april 2017 kunne JydskeVestkysten fortælle historien om, at 20 handicappede borgere i Esbjerg lige nu står på venteliste til et af kommunens botilbud.Ud af dem har 12 borgere stået på ventelisten imellem fire og ni år.

22-årige Mathias Poder Nielsen, der er retarderet og har en autisme-diagnose, har stået på venteliste i halvandet år, og hans sindstilstand bekymrer familien, der derfor nu har sendt et nødråb til udvalgsformand Henrik Vallø (borgerlisten) og borgmester Johnny Søtrup (V), der begge erkender, at det ikke er godt nok. 

To afgørelser fra Statsforvaltningen i 2012 fra Aarhus og Randers kommuner sår tvivl om lovligheden ved venteliste på botilbudsområdet.

Et spørgsmål om fortolkning

- Det svarer til, at man en visiterer en ældre borger til hjemmehjælp, men først leverer hjemmehjælpen otte år senere, fordi man ikke har tid. Den holder ikke, siger politisk konsulent Thomas Gruber og tilføjer:

- Selvfølgelig er det vanskeligere at levere et botilbud, end det er at levere en form hjemmehjælp, men det tager Statsforvaltningen også hensyn til, siger Thomas Gruber med henvisning til, at der i udtalelserne står, at det er okay at lade borgerne vente i "en kortere periode" for at kunne finde et egnet botilbud.

Det er dog ikke præciseret, hvor lang tid "en kortere periode" er. Derfor fastholder Lise Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarkedsområdet, at Esbjerg Kommune har sit på det tørre.

- Jeg mener ikke, vi bryder loven. Det er korrekt, at der er en forsyningsforpligtigelse, men der er ikke sat dage, måneder eller år på, hvor længe man må stå på en venteliste, forklarer hun.

Det mener Thomas Gruber dog er en stramning.

- Jeg tror, de fleste mennesker kan blive enige om, at ni år ikke er kort tid.

Nu skal der gøres noget

Da JydskeVestkysten første gang kunne berette om ventelisten på botilbud i Esbjerg Kommune, lød meldingen fra formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Vallø (Borgerlisten), at problemstillingen kunne koges ned til et simpelt spørgsmål om kroner og ører.

Overfor Aarhus Kommune har Statsforvaltningen dog slået fast, at manglende bevillinger ikke er en undskyldning. Kommunen har siden brugt over 100 millioner på at få nedbragt ventetiden.

- Det ændrer jo sagen lidt, det erkender jeg. Jeg har talt med forvaltningen, og de gennemgår nu ventelisten med en tættekam for at se, om der er nogle med et akut behov, vi ikke har tilgodeset. Jeg tager det selvfølgelig også med til budgetforhandlingerne med det argument, at vi her har noget, der er piskende nødvendigt at gøre noget ved, siger Vallø.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark