Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esbjerg Firmaidræt vil have folk op af kontorstolene

Det er bare om at komme i gang med at dyrke noget fællesmotion ude på arbejdspladserne, og Arbejdspladsernes Motionsdag er en god anledning til at komme i gang, opfordrer Esbjerg Firmaidræt. Foto: Pressefoto

Esbjerg Firmaidræt vil have folk op af kontorstolene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er åbent hus hos firmaidrætten i EFI-Hallerne den 13. oktober. Kom og vær med, lyder opfordringen til arbejdspladserne i Esbjerg Kommune.

Esbjerg: Arbejdspladserne bør have en årlig motionsdag, nøjagtig ligesom skolerne har det.

Det synes Dansk Firmaidrætsforbund, der afvikler Arbejdspladsernes Motionsdag for tredje gang fredag den 13. oktober.

I Esbjerg holder Esbjerg Firmaidræt åbent hus på dagen fra klokken 12.00-16.00 i EFI-Hallerne på Sportsvej, hvor man kan prøve kræfter med kickboxing, floorball, taekwondo fitness, skydning, dart, kegler, bowls og badminton

 - Det er værdiskabende og sjovt at dyrke motion samt bevæge sig sammen med sine kollegaer, så det kan jeg kun opfordre til, at alle kontinuerligt gør - ikke mindst på Arbejdspladsernes Motionsdag.

- Enten i afdelingen eller på arbejdspladsen. Eller ved vores foreningsevent. Idéen er, at man sammen med sine kolleger møder op og er en del af Arbejdspladsernes Motionsdag - uden selv at skulle planlægge noget som helst. Naturligvis helt gratis, siger Gyrith Laustsen fra Esbjerg Firmaidræt i en pressemeddelse.

Sundt og sjovt

Arbejdsmiljøleder og leder af Borgerrettet Forebyggelse i Esbjerg Kommune, Birgit Klockmann Jørgensen, bakker op.

- Jeg kan kun opfordre arbejdspladser i Esbjerg Kommune til at prioritere kollegamotion på Arbejdspladsernes Motionsdag. Fysisk aktivitet forebygger nedslidning, og kollegamotion er sundt og sjovt. Arbejdspladsernes Motionsdag er en fantastisk mulighed for at sætte fokus på motion i arbejdstiden, siger hun.  

Dansk Firmaidrætsforbund har samlet en masse inspirationsmateriale med det formål, at medarbejderne ude på arbejdspladserne let kan komme i gang./EXP

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark