Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Derfor blev Stormgade afspærret: Mand havde ulovlige våben

Afspærringen af Stormgade fredag eftermiddag skyldtes en aktion, hvor en 47-årig mand blev anholdt for våbenbesiddelse. Arkivfoto: Mark Hede

Derfor blev Stormgade afspærret: Mand havde ulovlige våben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aktionen fredag eftermiddag, hvor dele af Stormgade var afspærret, handlede om våben, erkender politiet nu.

Esbjerg: Afspærringen af Stormgade mellem Grådybet og Spangsbjerg Kirkevej fredag eftermiddag berørte mange trafikanter, men politiet var både på det tidspunkt og efterfølgende yderst sparsom med oplysninger om, hvad det hele gik ud på.

Direkte adspurgt erkender politiet nu, at afspærringen skyldtes en politiaktion, hvor en mand skulle anholdes, og at det handlede om våben.

- Jeg kan oplyse, at vi har anholdt en 47-årig mand fra Esbjerg. Han er sigtet for overtrædelse af våbenloven, og han blev ved et lukket grundlovsforhør lørdag varetægtsfængslet i foreløbig to uger, oplyser politikommissær Peder Jessen, der er leder af efterforskningen ved Lokalpolitiet i Esbjerg.

Er det korrekt, at politiet har fundet våben hos den 47-årige mand?

- Jeg kan bekræfte, at vi har fundet våben på en privat adresse. Om det er hjemme hos den 47-årige, og hvilke våben det drejer sig om, vil jeg ikke oplyse, siger Peder Jessen.

Politiet spærrede Stormgade i forbindelse med en anholdelse
Tweet
Fredag eftermiddag tweetede Syd- og Sønderjyllands Politi tre gange ud om afspærringen af Stormgade.Første tweet var klokken 15.28, og sidste tweet kom klokken 15.54, da afspærringen var ophævet, og aktionen var overstået.

I alle tre tweet blev det understreget, at der ikke var yderligere oplysninger om, hvad aktionen gik ud på.

 

Lukkede døre

Dørene blev lukket ved grundlovsforhøret af hensyn til den videre efterforskning.

- Det kunne godt være, at vi skal have snakket med nogle flere personer og have besøgt nogle flere adresser i forbindelse med sagen, forklarer Peder Jessen.

Ifølge efterforskningslederen var det i forbindelse med en anden opgave, at politiet fik mistanke om, at der kunne være våben på en konkret adresse.

Har fundet af våben relation til bandemiljøet?

Det har jeg ingen kommentarer til af hensyn til efterforskningen, siger Peder Jessen.

Ifølge avisens oplysninger skulle politiet have fundet i omegnen af ti våben af forskellig slags, blandt andet automatvåben.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark