Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Darum IF har fået ny hovedsponsor

I Darum IF er formand Per Stæhr (th.) og bestyrelsesmedlem Camilla Beck glade for, at man har indgået et hovedsponsorat med Skjern Bank og afdelingsdirektør Steen Jensen. Foto: Kåre Welinder

Darum IF har fået ny hovedsponsor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Darum Idrætsforening har fået ny hovedsponsor, efter at Skjern Bank har indgået en tre et halvt år lang sponsoraftale med den aktive idrætsforening.

Darum: Der er glæde i Darum Idrætsforening, efter det er lykkedes den flerstrengede forening at indgå et hovedsponsorat, der sikrer den lokale idræt mange år ud i fremtiden.

Den nye hovedsponsor er Skjern Bank i Bramming, og her er man glad for at kunne være med til at støtte et af områdets meget aktive lokalsamfund.

- Der er mange, der kommer til os og spørger til sponsorater, og vi er faktisk med på det meste. Dette er dog et af de større sponsorater, for vi vil rigtigt gerne være med til at støtte lokalsamfundene, og da Darum IF dækker over rigtigt mange aktive mennesker, så har vi sagt, at det vil vi rigtigt gerne være med til, siger afdelingsdirektør i Skjern Bank i Bramming, Steen Jensen, der dog ikke ønsker at oplyse størrelsen på sponsoratet, der blev indgået 1. juli, og er gældende for de næste tre et halvt år.

Fritidskulturel pulje skaber lokal glæde

Ro på bagsmækken

Som lokalbank ønsker Skjern Bank at være aktive lokalt, og dermed være nemme at gå til, og det er også den oplevelse, formand i Darum IF, Per Stæhr, har haft i forbindelse med indgåelsen af sponsoratet.

- Dette er en win-win situation både for os og for Skjern Bank, og vi synes det er dejligt med en lokal hovedsponsor frem for en virksomhed, der ikke er lokalt forankret, siger Per Stæhr og forklarer, at man i Darum IF som flerstrenget forening har 10 forskellige idrætsgrene under sig, hvoraf gymnastik er den største.

Bestyrelsen i Darum IF har i den seneste tid arbejdet meget med foreningens sponsorater, så alt er frisket op, og hele sponsorkonceptet gjort mere overskueligt, og her er aftalen med Skjern Bank en vigtig faktor.

- Denne aftale betyder helt konkret for os, at vi har ro på bagsmækken i de kommende år, og det er naturligvis meget glade for, siger Per Stæhr.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark