Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En af landets største socialøkonomiske virksomheder åbner i Kolding

Huset Venture, der er Danmarks største registrerede socialøkonomiske virksomhed, er klar til at åbne i Kolding, fortæller Kjeld Søndergaard. Han er udviklingschef og konstitueret direktør i Huset Venture.

En af landets største socialøkonomiske virksomheder åbner i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I næste uge skal Huset Venture til Kolding for at se på egnede lokaler.

I Ballerup har Huset Venture en stor systue, i Aalborg fører den socialøkonomiske virksomhed kirkeregnskaber, og i Kolding har virksomheden planer om at starte op med at arbejde med genbrug af ting som vinduer, tøj og sko.

Hvorfor vælger I at lægge jeres syddanske hovedsæde i Kolding?

- Kolding er et godt sted for os, fordi det er en stor by, der ligger meget centralt i regionen. Og hvis vi skal videre i Region Syddanmark, så bliver det med Kolding som udgangspunkt, forklarer Kjeld Søndergaard, der er udviklingschef og konstitueret direktør  i Huset Venture.

Om virksomhedens organisation fortæller han.

- Vi har bygget det sådan op, at  vi  har hovedsæder i forskellige regioner. Ud fra hovedsæderne skaber vi netværk og  får lokalkendskab. Vores oprindelige hovedsæde ligger i Aarhus og dækker Midtjylland, og  fra Aarhus  har vi for eksempel etableret en meget stor satellitafdeling i Ringkøbing.

Hænger valget af Kolding sammen med kommunens social-økonomiske strategi?

- Ja, kommunen har i mange år været kendt for at have et godt øje til socialøkonomien, så derfor er det logisk at etablere sig i byen. 

Firmaet kom i dialog med Kolding Kommune første gang i efteråret.

- I  næste uge tager vi så til Kolding for at kigge på egnede lokaler, forklarer han.

Hvor mange arbejdspladser håber I at skabe i første omgang?

- Vi satser på otte fleksjobbere og en leder. De fire skal arbejde med afklaringsforløb for Jobcenter Kolding. Og de fire andre skal arbejde med genbrug. Lederen skal skaffe os lokalkendskab og repræsentere os i området. Vi opbygger en kapacitet på 20 pladser til borgerforløb i Kolding og regner med, at 80 borgere går gennem huset i løbet af et år, og det er til en start, forklarer  Kjeld Søndergaard.

Hvorfor vælger I at arbejde med genbrug?

- Det er et ønske fra Kolding Kommune. I første omgang skyder vi os ind på tøj og vinduer. Tøjet er vi rimeligt sikre på, men vi skal have arbejdet os ind på at skabe kontakter i forhold til vinduesdelen.

 

Tre udvalgsformænd jubler over ny socialøkonomisk virksomhed
Kort om Huset Venture
Ideen til  Huset Venture opstod  på Daghøjskolen for bevægelseshandicappede i Aarhus.  Her var elever og leder frustrede over, at det næsten var umuligt at få et job, hvis man havde nedsat arbejdsevne. Sammen udviklede de ideen om at skabe en privat virksomhed for mennesker med handicap. I 1999 slog Huset Venture dørene op i Aarhus. Virksomheden udviklede sig hurtigt ved knopskydning af forskellige erhvervs- og kursusaktiviteter. I dag har husets virksomheder omkring 200 medarbejdere, og godt 90 procent af dem har varigt nedsat arbejdsevne.Brødtekst

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark