Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Ved Offshoreenergy.dk's møde i Odense torsdag var det historiske samarbejde mellem Siemens Gamesa, Vestas og MHI Vestas et betydeligt tema. Omkring 200 deltog i mødet. Foto: Red Star

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Offshore vindindustrien samarbejder om fælles standarder, der skal bidrage til at halvere prisen på vind. Vestas, MHI Vestas og Siemens Gamesa Renewable Energy står bag.

Odense: To af verdens største vindmølleproducenter Vestas og Siemens har i mange år været drevet væksten frem inden for vindmølleindustrien ved at være hinanden værste konkurrenter.

Men nu er det også blevet tid til et historisk samarbejde til gavn for vindmøllebranchens konstante bestræbelser på at nedbringe omkostninger og blive mere konkurrencedygtig.

Denne sommer fusionerede Siemens med den spanske producent Gamesa, og på årsmødet i klyngeorganisation Offshoreenergy.dk i Odense forleden blev der lanceret et nyt partnerskab bestående af Siemens Gamesa Renewable Energy, Vestas og MHI Vestas.

Vindpartnerskabet vil samle branchen om fælles standarder på en række områder, og med opbakning fra Vestas, MHI Vestas og Siemens Gamesa Renewable Energy vil Offshoreenergy.dk nu kunne drive innovationssamarbejde på tværs af hele værdikæden, skriver Offshoreenergy.dk i en pressemeddelelse

- Samarbejde er afgørende. Vi kører ingen innovationsprojekter alene; vi har ingen chance for at gøre det selv, udtaler Jesper Møller, Head of Offshore Concepts & Solutions, Siemens Gamesa Renewable Energy i pressemeddelelsen.

 

Offshoreenergy.dk
  • Klyngeorganisationen Offshoreenergy.dk samler virksomhederne bag de 28.000 danskere, som arbejder i den danske offshore industri på tværs af offshore vind, olie, gas og bølge.
  • Offshoreenergy.dk har 240+ medlemmer og er en af de største klyngeorganisationer i Europa. Medlemmer inkluderer store internationale virksomheder som Maersk Oil, Siemens Gamesa Renewables, MHI Vestas og over 200 underleverandører til offshoreindustrien.

Kolossal betydning

Invitationen til samarbejde var lige så klar fra Torben Hvid Larsen, Senior Vice President, CTO Technology and Sourcing i MHI Vestas Offshore Wind:

- Nu gør vi noget ved det, vi har talt om. Nu sætter vi os sammen om et fælles mål - og I andre må gerne være med, lyder det fra MHI Vestas.

Siemens Gamesa Renewable Energy og MHI Vestas er producenterne bag 75 procent af verdens havvindmøller. Samarbejdet mellem de store spillere har derfor kolossal betydning for både de enkelte virksomheder og vindindustrien som helhed. Det vurderer Glenda Napier, adm. direktør i Offshoreenergy.dk, som vindpartnerskabet forankres i:

- Vi har allerede samlet 26 virksomheder bl.a. Ørsted (Dongs nye navn, red.), Statoil, A2Sea, Vattenfall, Dancoat og Gardit. Alle er velkomne. Nye fælles løsninger kan give markante gevinster på tværs af hele værdikæden og til fælles gavn for offshore vind. Vindpartnerskabet er et stærkt signal om, at vi skal arbejde sammen om at drive omkostningerne ned, siger hun.

Vindpartnerskabet vil samarbejde om fælles standarder og specifikationer bl.a. på tårne, løfteudstyr, overflader og adgang til møllen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark