Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Top 3: De største kampe mellem EfB og SønderjyskE

Arkivfoto: Mads Hansen

Top 3: De største kampe mellem EfB og SønderjyskE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Superligaen åbner igen fredag, og en af kampene er opgøret mellem EfB og SønderjyskE. Derfor giver vi her et bud på de tre mest mindeværdige kampe mellem de to klubber.

Fredag tørner EfB og SønderjyskE sammen i årets første superligakamp. I skrivende stund er der 11 point og fem pladser mellem holdene. SønderjyskE skal kæmpe om slutspilspladser i foråret, mens det for EfB mest handler om at undgå at rykke ned. Selvom holdene fredag har forskellige udgangspunkter, er der god chance for, at tilskuerne får en intens og medrivende kamp at se.

De to klubber har nemlig en række tætte og drabelige opgør bag sig i "Slaget om Syddanmark".

25 gange har holdene mødt hinanden, siden SønderjyskE blev dannet på skuldrene af Haderslev FK i 2004. Seks gange har EfB vundet, syv er endt uafgjort, mens SønderjyskE har vundet hele 12 gange. Senest tilbage i maj sidste år, hvor man vandt 2-0 i Haderslev. Her har EfB omvendt ikke vundet siden 2005.

Her er tre af de største og mest mindeværdige kampe mellem de to klubber.

SønderjyskE-EfB 3-1, april 2013

Lidt af et drama udspillede sig, da begge hold stillede med masser af profiler i 2013. Esbjergs hold, med Hans Henrik Andreasen, Martin Braithwaite, Ankersen-brødrene og Lukas Hradecky på mål, var det mest talentfulde i årevis. Men Jesper Lange fik rødt kort, og endnu værre blev det for Esbjerg, da Lasse Vibe lobbede SønderjyskE foran. Senere scorede Florian Hart et flot mål for sønderjyderne.

Esbjerg-holdet fik dog oprejsning en måned senere, da man vandt pokalfinalen over Randers.

SønderjyskE-EfB 2-1, maj 2011

En rigtig bundgyser. Begge hold kæmpede for overlevelsen i sæsonens tredjesidste runde. Esbjerg kom foran efter blot ét minut ved Jakob Ankersen. SønderjyskE havde ikke meget at byde på, indtil Henrik Hansen udlignede efter en strålende solotur kort før pausen. Efter 77 minutter scorede islandske Hedinsson sejrsmålet. Et mål, der skulle vise sig at redde sønderjydernes liv i ligaen - og sende Esbjerg ned i 1. division.

Du kan se højdepunkter fra kampen her.

EfB-SønderjyskE 3-2, maj 2006

Fem år tidligere var det Esbjerg, der sendte SønderjyskE ud af ligaen. Dengang skete det efter en yderst spektakulær kamp. Opgøret bød på ikke færre end tre (!) saksesparksmål, heraf to af Esbjergs Njogu Demba-Nyrén. SønderjyskE var bagud 0-3, inden Michael Nonbo pyntede med et forrygende langskudsmål. Men den høje underholdningsværdi kunne ikke redde SønderjyskE, der måtte en tur ned i 1. division.

Har vi glemt en kamp på listen? Giv dit bud på en SønderjyskE-EfB-klassiker i kommentarfeltet herunder.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark