Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kort vej til det fine selskab

EfB vandt i foråret det danske U19-mesterskab, og det var billetten til det fine selskab i Europa. Foto: Lars Johansen

Kort vej til det fine selskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EfB's U19-hold er for første gang nogen sinde med i ungdomsholdenes Champions League. Det kan give nogle helt vilde oplevelser.

 

EfB mod Real Madrid.

Eller Tottenham.

Eller Dortmund.

Det er ikke lige de konstellationer, man tænker på, når man ved, hvordan klubben lige nu ligger og roder rundt i middelmådigheden i 1. division, men det kan faktisk blive virkeligheden for klubbens ældste talenter i den nærmeste fremtid.

Via det danske mesterskab har EfB's U19-hold nemlig kvalificeret sig til de indledende kampe i UEFA Youth League - en pendant til de voksnes Champions League.

Og lige som ved de voksne er der for et dansk hold et stykke vej til de virkelig sjove kampe. EfB er således placeret i det, der kaldes Domestic Champions Path, en slags kravlegård for de nationale mestre, der ikke er helt dygtige nok til at gå direkte ind i gruppespillet.

To sejre i denne Domestic Champions Path baner så vejen for en plads i playoff-kampe mod et af de hold, der er blevet nummer to i det gruppespil, der matcher de voksnes gruppespil i Champions League.

Det vil sige, at hvis EfB overlever de to kvalifikationsrunder, kan modstanderen i en playoff-kamp om en plads i ottendedelsfinalen blive en toer fra eksempelvis gruppe H med Real Madrid, Tottenham og Dortmund.

 

Finlands svar på Barcelona

En lidt surrealistisk tanke, og det skal da i sandhedens tjeneste også siges, at vejen derhen er mere end bøvlet.

I første omgang skal EfB besejre det finske hold Käpa over to kampe - første kamp spilles onsdag 13.00, der er returkamp i Esbjerg 18. oktober.

Hvis det lykkes, venter vinderen af Dynamo Kiev fra Ukraine mod Inter fra Italien.

Men onsdag går turen altså til Finland og et møde med et hold fra en forstad til den finske hovedstad Helsinki, der nok ikke siger danske fodboldfans noget som helst, men EfB-sportsdirektør Ted van Leeuwen roser finsk fodbold for at være ind i en god udvikling, og selv om Käpas bedste seniorhold kun spiller i 3. division, har klubben flere spillere på det finske U-landshold, og talentarbejdet er forbilledligt, siger EfB-træner Lars Vind.

- Jeg har set dem spille, og de vil gerne spille fodbold lige som Barcelona, det er et teknisk stærkt hold, der meget gerne vil spille hurtigt, siger Lars Vind om EfB's første forhindring på vej mod de virkelig store modstandere.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark