Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


EfB: Luksusproblem afløst af forsvarsproblem

Jacob "Lungi" Sørensen bliver rykket tilbage i midterforsvaret i kampen mod HB Køge. Foto: Axel Schütt

EfB: Luksusproblem afløst af forsvarsproblem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EfB måske med helt nyt midterforsvar mod HB Køge. De kommende fire kampe kan definere resten af sæsonen.

Da EfB i søndags tog hjem med 2-0-sejren over Brabrand, syntes træner John Lammers at stå med et luksusproblem inden den kommende kamp mod HB Køge.

Sejren i Århus blev hentet uden anfører Rodolph Austin, og Lammers lagde sig med det samme fast på, at der skulle være plads til jamaicaneren i den næste kamp. Det ville jo så betyde, at en spiller fra startopstillingen mod Brabrand måtte vige pladsen.

Men det problem skal John Lammers alligevel ikke tage stilling til, for denne uge har været hård ved bemandingen i midterforsvaret.

Onsdag måtte Marco Lund udgå af træningen med et vrid i anklen, og han kan nu se frem til en skadespause på to-fire uger.

Fredag gik Lunds makker fra kampen mod Brabrand, Agus Garcia, tidligt ind fra træningen og er tvivlsom til kampen mod HB Køge.

Og godt nok er Jeppe Brinch vendt tilbage til træningsbanen, men han forventes ikke at starte inde på søndag.

Det betyder så formentlig, at Rodolph Austin bliver rykket tilbage i midterforsvaret sammen med Jacob "Lungi" Sørensen. Det var i hvert fald den konstellation, der blev afprøvet ved fredagens træning, og den gav så også plads til georgieren Lasha Parunashvili på midtbanen igen.

Resten af holdet er det samme som mod Brabrand, og øvelsen søndag går naturligvis ud på at følge på sejren og få et godt afsæt til et hårdt kampprogram - efter HB Køge venter Vendsyssel, Viborg og Vejle.

- Jeg ved ikke, om de fire kampe definerer resten af sæsonen for os, men de definerer i hvert fald resten af efteråret. Vi kan nok ikke forvente at vinde dem alle sammen, men det er meget vigtigt, at vi ikke taber, hvis vi stadig skal gøre os håb om førstepladsen, siger midtbanespilleren Mark Brink.

EfB begynder at ligne et hold

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark