Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Udstilling om femten mennesker der trådte til

Hans Peder Garth Grüner, Ringsted, fik sit livs chok, da han måtte redde sin etårige søn, Harald, op fra swimmingpoolen. Med hjertemassage fik han liv i sin dreng igen. PR-foto: TrygFonden

Udstilling om femten mennesker der trådte til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Personlige beretninger i idrætscenteret viser, at vi alle kan komme ud for, at nogen i vores nærhed falder om. Og hvad 15 mennesker gjorde, da det skete for dem.

Vejen: Hvordan ville du selv reagere, hvis du pludelig stod i en afgørende situation, hvor det handlede om liv eller død?

Frem til søndag 14. maj kan man i Vejen Idrætscenter se en fotoudstilling, som i øjeblikket turnerer rundt i landet. Det er Trygfonden, der med udstillingen fortæller historien om mennesker, der er trådt til i et afgørende øjeblik. Den handler om genoplivning og skal få folk til at reflektere over, hvor stor en forskel, det kan gøre for et andet menneske, hvis man træder til, når det virkelig gælder. 

Hvert år falder 4.000 danskere om med hjertestop uden for hospital. For dem starter et ubønhørligt kapløb med tiden. For jo længere tid der går, før nogen træder til, jo dårligere er chancen for at blive genoplivet.

Heldigvis kan vi hver især gøre en afgørende forskel ved at træde til og gøre noget. Det kan være at råbe om hjælp, ringe 1-1-2, give hjertemassage eller løbe efter en hjertestarter. Det vigtigste er, at vi handler.

Fotoudstillingen rummer 15 personlige beretninger, der  er dramatiske og tankevækkende. For det kræver sit at træde til. Uanset om man er tæt på, som Hans Peder var, da hans etårige søn drukner og får hjertestop. Om man som Rolf finder en livløs fremmed på en løbetur i skovene ved Aarhus. Eller man som Inge fra Svendborg må træde til, da en ældre mand på badmintonbanen ved siden af hendes pludselig falder om.

Samtidig er historierne en livsbekræftende påmindelse om, at der er mange måder at træde til på, og at alle - uanset om personen overlever eller ej - er glade for, at de gjorde deres bedste og ikke bare så på, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Allerede i dag er Danmark et af de lande i verden, hvor flest mennesker træder til ved et hjertestop. De nyeste tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at det sker i to ud af tre tilfælde. Det spiller en afgørende rolle for at kunne overleve et hjertestop. Over de seneste 13 år er overlevelsesraten tredoblet fra 4 pct. i 2001 til 12 pct. i 2014. /exp

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark