Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dødsfald: Svend Rostgaard Knudsen


Dødsfald: Svend Rostgaard Knudsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere gårdejer Svend Rostgaard Knudsen, Søparken 42, Jels, er død. Han blev 79 år.

Svend Knudsen var en kendt og respekteret skikkelse i Jels. Som søn af tidligere sognerådsformand Knud Knudsen overtog han gården Lille Barsbøl på Ørstedvej i Jels, hvor han var født og fik sin opvækst.

Han var en dygtig planteavler og havde i mange år et veldrevet landbrug, inden han sammen med hustruen Esther byggede nyt hus i Søparken ikke langt fra ejendommen. Parret blev gift i 1962 på Bornholm, hvorfra Esther stammer. I det nye hus nød de i de seneste år deres velfortjente otium, inden han i fjor for alvor blev ramt af kræft.

Svend Knudsen var en mand med sine meningers mod på sin helt egen og sympatiske facon, og han valgtes gennem årene til en række tillidshverv. I 1990'erne var han en overgang medlem af Venstres gruppe i kommunalbestyrelsen i det tidligere Rødding Kommune. Hjemme i Jels var han en markant formand for brugsforeningen, og i de seneste år brugte han en del tid i krolfklubben samt en formandspost i Røddingegnens Landboseniorer.

Historien i det lokalsamfund, hvor Svend Knudsen altid har været aktiv, interesserede ham, og tilbage i 2013 skrev han et kapitel i Lokalhistorisk Årbog omkring Jels Banks udvikling og historie.

Svend Knudsen havde lune, og der blev lyttet, når han eksempelvis i selskabeligt lag holdt taler, som kreativt blev krydret med rim og betydelig humor.Udover hustruen Esther efterlader Svend Knudsen sig to døtre og en søn. Birgitte er bosiddende i det sydlige England, Lene bor i Jels, mens Henrik bor i hovedstadsområdet.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark